Seks Svenstrup-boliger til salg på én gang

retur


Det er ikke hverdagskost, at seks gode boliger midt i et klassisk parcelhuskvarter bliver sat til salg på én gang, men det er faktisk, hvad der sker i Svenstrup.


Baggrunden er, at Himmerland Boligforening på vegne af Svenstrup Boligforening skal i gang med en større renovering af 29 boliger og i den forbindelse har fået statens tilladelse til at sælge seks andre boliger i samme afdeling.


- Beboerne har sagt ja til en helhedsplan, der betyder gennemgribende renovering af flertallet af de nuværende parcelhuse og opførelse af 25 nye. Det er ikke muligt at finansiere renoveringen alene på basis af Landsbyggefondens bidrag, så derfor har vi ansøgt Aalborg Kommune om samtidig med renoveringen at måtte opføre 25 nye boliger. Det har byrådet godkendt - og nu har vi altså også statens godkendelse til at sælge seks af de eksisterende parcelhuse, for derigennem at skaffe en del af kapitalen til gennemførelse af projektet, siger Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen. Og han fortsætter:


- Renovering og nybyggeri hænger økonomisk tæt sammen. Uden nybyggeri ingen renovering og uden renovering intet nybyggeri. Efter reglerne skal salget godkendes både af Aalborg Kommune og staten. Og prisen for boligerne skal fastsættes på grundlag af vurderinger af mindst to uafhængige mæglere. Alt dette har vi på plads nu og derfor får afdelingens beboere mulighed for at købe boligerne, inden de eventuelt bliver sat i fri handel.


Himmerland Boligforening har i snart 15 år administreret den lille boligforening og dens medlemmer har i forbindelse med projektet givet deres tilslutning til en fusion mellem de to foreninger.


Ole Nielsen oplyser, at afdelingens boliger er mere end 60 år gamle og i det væsentlige nedslidte. Samtidig er badeværelser, køkkener og adgangsforhold til boligerne ikke tidssvarende og konstruktionen med høj kælder giver massive fugtproblemer. Der er derfor truffet beslutning om en betydelig renovering af afdelingen.

Ved at gennemføre renovering og nybyggeri som ét byggeri med de samme boligtyper og det samme byggesystem, kan vi opnå en byggeproces med en stor grad af præfabrikation af bygningsdele. Såvel de renoverede som de nybyggede huse vil blive udført med traditionelt saddeltag og facader i træ, der brydes med felter med murværk og husenes vinduer mod egen have vil generelt blive fra gulv til loft, siger Ole Nielsen.


Mens de nuværende 35 boliger er 66-70 kvadratmeter, kommer afdelingen fremtidigt til at bestå af trerums boliger på 79-83 kvadratmeter og firerums boliger på 99-105 kvadratmeter. Alle boligtyper er med egen carport og have.


Ole Nielsen forventer, at byggeriet bliver sat i gang inden for den nærmeste fremtid og at der vil være en byggeperiode på godt et par år. Den vil blive inddelt i etaper, så ikke alle beboere bliver berørt på én gang.

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Himmerland Boligforening anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
Søg dokumenter

Se boliger
sitelist.html