Gå til Indhold

Omfattende renovering af boliger på Sallingsundvej

retur
Fredag 2. november 2012 tager Himmerland Boligforening første spadestik til endnu et omfattende renoveringsprojekt. Denne gang gælder det afdelingen på Sallingsundvej, der er opført i 1977 og består af 186 etageboliger på mellem 39 og 105 kvadratmeter.

- Afdelingen på Sallingsundvej har længe haft behov for et løft og efter at have fået den nødvendige godkendelse fra Aalborg Byråds side sætter vi nu i gang, siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening. Og han fortsætter:

- 35 års brug er ikke gået ubemærket hen over boligerne, der på en række områder er blevet utidssvarende. Derfor har beboerne besluttet at afdelingen skal renoveres og moderniseres.

Det indgår i planerne at ændre afdelingen fra et temmelig kedeligt, lavt betonbyggeri til et imødekommende boligområde med varierende højde, udsigt og nærhed. Nogle af boligerne på øverste etage bliver udvidet opad, mens der andre steder lægges boliger sammen, så det samlede boligantal nedbringes fra 186 til 170.
Som et led i renoveringen af Sallingsundvej-afdelingen sker der i øvrigt også en radikal ændring af adgangsvejene til området, ligesom helhedsindtrykket bliver markant anderledes, idet byggeriet får facader i træ.

Ole Nielsen forventer at renoveringen af afdelingen på Sallingsundvej, der beløber sig til omkring 198 mio. kr., vil være afsluttet i slutningen af 2014.

Også Himmerland Boligforenings naboafdeling på Tambosundvej skal gennemgå en omfattende renovering. Her forventes arbejdet at blive indledt i foråret 2013.

Se hele pressemeddelelsen her.


 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger