Gå til Indhold

27. november 2023

retur
 
1: Godkendelse af referat fra den 31. oktober 2023
Referat godkendt uden bemærkninger

 
2: Afrapportering vedr. løbende revision
Sagsfremstilling
På mødet vil ON gennemgå vedhæftede afrapportering fra Revisionen.

Administrationens indstilling
Det indstilles, at afrapporteringen godkendes.

Beslutning
ON - gennemgik og kommenterede revisionens rapportering.
Her var ingen kritiske påtaler, men enkelte forhold, som kræver ledelsens opmærksomhed
(sikkerhedsmæssige forbedringer).

Afrapporteringen blev herefter enstemmigt godkendt.

 
3: Henlæggelsesstrategi
Sagsfremstilling
Som noget nyt skal vores drifts- og vedligeholdelsesplaner granskes. Det er et nyt lovkrav.

Nu foreligger granskningsrapporterne for vores afdelinger, og det er omfattende datamateriale, som det vil tage lang tid at bearbejde.

Administrationen har taget initiativ til at lave en strategi eller politik for afdelingernes henlæggelser. Hensigten er at lave nogle generelle guidelines for fornuftige henlæggelsesniveauer, når drift og afdelingsbestyrelse sammen med Økonomi laver driftsbudgetterne, der godkendes på septembermøderne.

Dokumentet foreligger nu i en meget rå form, men på næste organisationsbestyrelsesmøde vil det færdige udkast blive præsenteret for organisationsbestyrelsen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning
KB - gav supplerende bemærkninger til punktet.
Bl.a. problemet med manglende henlæggelser i enkelte afdelinger.
Der skal reageres på granskningsrapporterne overfor tilsynet v. Aa.K.

Orienteringen blev taget til efterretning.

 
4: Status byggeteknisk
Ingen bemærkninger

 
5: Status drift
KK - er vi forpligtigede til at fortsætte med solceller, når anlægget f.eks. ikke længere er funktionelt?
ON - et spørgsmål, som ikke på stående fod kan besvares. Reglerne omkring solcelleanlæg er mange og komplicerede.

 
6: Status økonomi
ON - i den nærmeste fremtid vil blive afholdt møder med vores kapitalforvaltere.
Nykredit præsterer dårligst - vi efterspørger en forklaring.

 
7: Status udlejning
Den 7.12.23 er vi indkaldt til møde hos Aalborg Kommune. Her forventer vi at få mulighed for at redegøre for de voksende udfordringer som vi oplever der er omkring anviste ansøgere.

 
8: Orientering
Opfølgning på repræsentantskabsmødet den 23.11.2023
Et meget hurtigt møde.
Der var forskellige forslag til at skabe et mere indholdsrigt møde.
Der var dog også enighed om, at mange af deltagere bare nyder at være sammen.
Vigtigheden af det sociale må ikke underkendes.

Opfølgning - kursus for nye bestyrelse, den 08.11.2023
Fin deltagelse - af både nye og "gamle" bestyrelsesmedlemmer.
Pæn repræsentation fra flere ungdomsboligafdelinger.
Næste år skal ske en opdatering/forenkling af kursusmaterialet.

Ungdomsboligsituationen -
er på dagsordenen til boligudvalgets møde den 06.12.2023.
I starten af januar 2024, er ledere i boligorganisationerne og kommunen ligeledes indkaldt til møde, hvor der sandsynligvis nedsættes styregruppe/arbejdsgruppe.

Formandsmøde den 18.12.2023
Her præsenteres kommende projekter ligesom der også vil blive orienteret om vores planer vedr. elektronisk indkaldelse til f.eks. beboermøderne.
AN - forslog af formandsmødet/-turen den 16.05.2024, skal gå til Vestbyen.


 
9: Bordet rundt
Lukket punkt

 
10: Eventuelt
0

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger