Gå til Indhold

Leje-og ejerboliger på kanten af Mariager Fjord

retur


Himmerland Boligforening sætter sig nu også i spidsen for etablering af blandede boliger i Mariager - nærmere betegnet på en grund midt mellem veterantogets station og saltcentret lige ud til fjorden.

"Vi har det seneste par år iværksat flere spændende projekter uden for Aalborg, som hidtil har været vores altovervejende fokus. I takt med en stigende efterspørgsel efter veldisponerede og prismæssigt overkommelige lejeboliger på gode placeringer andre steder end tæt på Aalborg, har det været naturligt for os at se på et nybyggeri ud til Mariager Fjord", fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Den plan, der netop er endeligt godkendt at politikerne i Mariagerfjord Kommune, omfatter 30 almene boliger, hvortil kommer 24 ejerboliger. Mens førstnævnte bliver på omkring 90 kvadratmeter, bliver ejerboligerne på 100-116 kvadratmeter. Alle bygninger bliver på to en halv etage.

"Projektet er udviklet i samarbejde med murer- og entreprenørforretningen Lars Pedersen & Søn A/S, der med tre generationers erfaring i byggeri til landbrug, industri, erhverv og private som både fag, hoved- og totalentreprenør står for den private del af byggeriet", fortæller Ole Nielsen.

Ifølge Ole Nielsen bliver boligerne opført som såkaldt senioregnede. Han har derfor en forventning om, at den nye afdeling vil have appel til blandt andet beboere, der i dag bor i ældre parcelhuse i og omkring Mariager:

"Fordi der måske ikke har været et tilstrækkelig attraktivt boligtilbud - herunder lejeboliger - er mange blevet boende både 20 og 30 år og måske endda længere endnu i deres parcelhuse. Dermed er udbuddet af de lidt billigere huse, som ville egne sig rigtig godt til en yngre målgruppe, blevet holdt ude af boligmarkedet. En konsekvens af det har for Mariager - som for så mange andre byer - været, at der ikke er flyttet så mange unge til byen, som man kunne drømme om. Jeg tror på, at vores byggeri vil kunne medvirke til, at disse ældre og lidt billigere parcelhuse kommer i spil og at vi dermed vil kunne være med til at sikre, at yngre familier og familier med børn flytter til Mariager, fordi udbuddet af parcelhuse i kraft af vores byggeri stiger."

Ole Nielsen siger, at Mariager-projektet er helt i tråd med den tankegang, der har været fremherskende ved flertallet af Himmerland Boligforenings seneste byggerier, nemlig de blandede boliger:

"Vi medvirker meget gerne i byggeprojekter, hvor der er blandede boliger. Når der både er lejere og ejere, giver det nemlig de bedste forudsætninger for en god blanding i beboersammensætningen, hvilket beviseligt er med til fremme balancen både i den enkelte afdeling og der, hvor den er placeret."

Ole Nielsen oplyser, at det i projekteringen af Himmerland Boligforenings nye boliger har været et kriterium, at det fra dem alle er muligt at se Mariager Fjord. Går alt efter en snor, forventer han, at de første beboere vil kunne nyde deres nye udsigt om cirka tre år.
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger