Gå til Indhold

Klimapartnerskab med Aalborg Kommune

retur

Himmerland Boligforening har netop skrevet under som deltager i Klimaalliancen - et nyt samarbejde mellem virksomheder, organisationer, foreninger, institutioner og Aalborg Kommune om at opnå en 70% reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 og i et længere perspektiv at være klimaneutral senest i 2050.

Aktuelt er Klimaalliancen i første omgang blevet tiltrådt af kyllingelandbruget Rokkedahl, arkitekt- og ingeniørvirksomheden BK NORD, Aalborg Kongres & Kultur Center, kvæglandbruget Klovborg, industrivirksomheden Fibertex og Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

"Vi er glade for at repræsentere den almene boligsektor i dette gode selskab med meget forskelligartede aktører. Jeg er ikke i tvivl om, at vi den kommende tid vil se mange andre virksomheder - og virksomhedstyper - slutte sig til en aftale til gavn for den grønne omstilling", siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening. Og han fortsætter:
"Vi er allerede i gang med den grønne indsats - og har været det længe. Af vores bæredygtighedspolitik fremgår blandt andet, at vi frem til 2030 gennemsnitligt skal reducere varmeforbruget og bygningsrelateret el med 30% og at vores boliger skal være uafhængige af fossile brændsler og CO2-neutrale i 2050. I 2020 etablerede vi et samarbejdede med Center for Grøn Omstilling, hvor forskellige potentialer for bæredygtige tiltag blev belyst. I samarbejdet er der primært fokus på beboernes egen klimaadfærd, særligt i samarbejde med vores Center for Samskabelse."

Med den nye aftale med Aalborg Kommune forpligter Himmerland Boligforening sig til at sætte mål for reduktion af drivhusgasudledningen fra transport, indkøb og forbrug. Det kan for eksempel ske gennem udbredelse af grøn mobilitet, grønne krav i udbud og bæredygtig forbrugsadfærd blandt beboerne, herunder at fremme muligheden for at deltage i den cirkulære økonomi og udvikling af deleøkonomiske tiltag.

Ole Nielsen ser Klimaalliancen som en direkte forlængelse af samarbejdet i Green Hub Denmark, som Himmerland Boligforening har været engageret i fra første færd:

"Green Hub Denmark er et offentligt-privat partnerskab, der bygger bro mellem virksomheder, forbrugere, forskere og myndigheder. Målet er sammen at skabe den bedste platform for grøn vækst i verdensklasse, når vi i fællesskab arbejder med grøn innovation, bæredygtige forretningsmodeller, test og demonstration for at tackle klimaudfordringerne."
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger