Gå til Indhold

Hver fjerde hos Himmerland Boligforening er under uddannelse

retur
Hos Himmerland Boligforening har man den grundholdning, at enhver virksomhed med evnen til at uddanne fremtidens arbejdskraft også har forpligtelsen til at gøre det.

"Naturligvis er der virksomheder, der i antal har flere under uddannelse, men måler vi i procent, er jeg glad for at kunne sige, at vi skiller os ud til den positive side. Vi har alt i alt knap 140 ansatte, hvoraf de 34 er under uddannelse, så vi ligger lige omkring 25 procent", siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening. Og han fortsætter:

"Det gode ved at være under uddannelse i en virksomhed som vores er, at der er meget stor bredde i de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige muligheder. Blandt de fuldtidsansatte er der mange typer håndværkere, handels- og kontoruddannede, arkitekter, ingeniører og økonomer - og den samme bredde afspejler sig blandt de unge, der er i gang med deres uddannelse hos os."

Foruden 15 lærlinge inden for blandt andet ejendomsservice og gartnerarbejde, en elev og en semesterpraktikant har Himmerland Boligforening syv studerende fra videregående uddannelser tilknyttet såvel de enkelte boligafdelinger som administrationen. Dertil kommer et par håndfulde studerende fra især University College Nordjylland og Aalborg Universitet, der er tilknyttet som mentorer hos Center for Samskabelse i det østlige Aalborg.

Det er dog ikke udelukkende i eget regi, Himmerland Boligforening arbejder for, at flere unge bliver uddannet. Ole Nielsen uddyber:

"Der er alt for få unge under uddannelse til at dække fremtidens behov for faglærte og derfor indgik vi sidste efterår en aftale med Bygherreforeningen, hvor vi sammen tager ansvar for, at der kommer flere lærlinge på byggepladserne. Vil vi blive ved med at have kvalificerede medarbejdere i byggeriet, er det nødvendigt, at bygherrerne aktivt medvirker til, at der bliver uddannet unge, der kan tage over på arbejdsmarkedet, når de ældre holder op."


Da aftalen blev indgået, var målet at sikre, at der bliver uddannet mindst 14 procent lærlinge på byggesager administreret af Himmerland Boligforening. Imidlertid har man i forbindelse med renoveringen af en række af boligforeningens afdelinger i Aalborg Vestby været oppe omkring 25 procent lærlinge blandt de beskæftigede.

"Det er al mulig grund til at rose vores samarbejdspartnere for dette særdeles flotte tal - og for at det faktisk ikke kun er periodisk, vi ser, at det er så højt. Når vi opfordrer andre til at gøre en ekstra indsats, må vi selvfølgelig sørge for at vise vejen og i det lys er jeg ekstra glad for de aktuelle tal for unge under uddannelse hos os selv", siger Ole Nielsen.
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger