Gå til Indhold

Første almene boliger i Hasseris i tre årtier

retur
Onsdag 27. november 2024 bliver der på Anna Anchers Vej i det sydlige Hasseris taget første spadestik til en ny almen bebyggelse.

"Med sine knap 50 boliger er der ikke i den forstand tale om et stort byggeri, men jeg vil alligevel betegne det som ganske epokegørende. Mig bekendt er der ikke blevet bygget alment i Hasseris siden opførelsen af Thulebakken og der skal vi jo helt tilbage til omkring det tidspunkt, hvor Danmark vandt EM i fodbold", siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Flertallet af de nye boliger bliver på omkring 90 kvadratmeter og de er dermed, hvad Ole Nielsen kalder 'boliger til tiden':

"Der er på det seneste bygget en del lejeboliger i Hasserisområdet, men flertallet af dem er ganske store. Med vores byggeri på Anna Anchers Vej tilføjer vi almene boliger i en størrelse, der er udpræget mangel på, nemlig lejligheder velegnede til singler, deltidsforældre og seniorer."

Ole Nielsen betegner det også som en nyhed, at det med Himmerland Boligforenings nye byggeri vil være muligt at få en treværelses bolig for under 7.000 kr. om måneden.



Bebyggelsen på Anna Anchers Vej er et godt eksempel på det, der i en årrække så at sige har været et mantra for Himmerland Boligforening: Blandede boliger i blandede bydele i en blandet by. Ole Nielsen uddyber:

"Argumentet er faktisk ret enkelt, for kun gennem det blandede kan vi skabe boligområder, bydele og byer, der er tilstrækkeligt attraktive til, at nogen for alvor vil bo og leve der. Der er grund til at rose politikerne i Aalborg Byråd for deres støtte til at almene boliger også kan indgå i denne del af Aalborg. Dermed er de med til at sikre, at der også her i tilstrækkelig grad bliver bygget boliger til en fornuftig husleje og i efterspurgte størrelser. Attraktive almene boliger handler ikke udelukkende om prisen, men også om at der findes et godt udbud af den type boliger, der typisk efterspørges."

Den seneste tilføjelse til Himmerland Boligforening er tegnet af LINK Arkitektur og har et samlet budget på godt 100 mio. kr. Der er forventet indflytning primo 2026.

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger