Gå til Indhold

Boligforening på vej med femte afdeling i Skørping

retur


Himmerland Boligforening har allerede fire afdelinger på centrale adresser i Skørping - og nu bliver grunden lagt til den femte.

"Midt i Skørping - med ganske kort afstand til blandt andet biografen, kulturstationen, ungdomshuset og stationen - ligger Rytters Plads, hvor vi har fået Rebild Kommunes accept af, at vi opfører 45 almene boliger. De fordeler sig på seks 110 kvadratmeters rækkehuse i halvandet plan, seks 100 kvadratmeters rækkehuse i ét plan og to treplanbyggerier med henholdsvis 15 og 18 boliger på 70 til 110 kvadratmeter", fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Midt i Skørping - med ganske kort afstand til blandt andet biografen, kulturstationen, ungdomshuset og stationen - ligger Rytters Plads.

På en del af Rytters Plads, der er en tidligere erhvervsgrund, er Rema1000 flyttet ind i en ny bygning. Rytters Plads ligger lavere i landskabet end Skørping Nykirke, der er nabo mod øst, og da byggeriet er i begrænset højde, vil der også efter etableringen af Himmerland Boligforenings nye afdeling være et fint udsyn til kirken.

"Der er ikke bevaringsværdige træer eller anden beplantning på området, men ikke desto mindre har vi fokus på det grønne og bæredygtige. I første omgang handler det om, at vi fjerner en større mængde overskudsjord, der bliver deponeret på en godkendt fyldplads. Derefter tilfører vi nyt materiale, så omkring en halv meter af den øverste del af området bliver ren jord. Det indgår også i vores planer i videst muligt omfang at benytte træ i konstruktionen af afdelingen - dels for at mindske CO2-aftrykket ved opførelsen, dels for at opnå et visuelt indtryk, der passer godt ind i helheden", siger Ole Nielsen.

Himmerland Boligforening er i gang med projekteringen af byggeriet og forventer, at der vil kunne tages første spadestik primo 2022. Går alt efter planen, vil beboerne rykke ind på Rytters Plads medio 2023.
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger