Gå til Indhold

Markering af markant byggeri

retur
2016 har været et skelsættende år for Himmerland Boligforenings afdeling Magisterparken i Aalborg.
Først blev det omfattende renoveringsarbejde afsluttet. Så fulgte en nominering til RENOVER Prisen.
Og for kort tid siden blev Magisterparken tildelt Aalborg Kommunes Arkitekturpris.

Alt dette ville afdelingsbestyrelsen gerne markere behørigt og derfor var der 1. november 2016 inviteret til uformel reception i afdelingens selskabslokaler.

- Vi tog første spadestik til renoveringen i september 2013 og siden har vi gennemført intet mindre end en transformation af både højhuset på toppen af Sohngårdsholmsvej og de lavere blokke, fortæller boligforeningens direktør, Ole Nielsen. Og han fortsætter:

- Der er sket rigtig meget siden afdelingen blev bygget stort set på bar mark i midten af 1960'erne. Dengang var højhuset blandt Nordjyllands første montagebyggerier i beton og det var smart både at bygge og bo på den måde. De senere har det imidlertid ikke været et billede af de ønsker og krav, der med rette bliver stillet til en bolig, så derfor har Magisterparken gennemgået den helt store renovering.

Og det er ikke kun hos Himmerland Boligforening selv, at man kan se forandringen. Således skriver Komiteen for Bygningspræmiering i Aalborg, der står bag Aalborg Kommunes Arkitekturpris, at højhuset er "forblevet markant i sin renovering pa° en ny og elegant måde. Der er tilført en lethed i materialevalg i respekt for den oprindelige arkitektur med nye elementer ved udkragning af de to øverste etager.
Overgangen mellem den høje bygning og det omgivende terræn er ligeledes løst flot."

Og i nomineringen til RENOVER Prisen hedder det blandt andet, at Magisterparken er "en opgradering og omstrukturering af en typisk almennyttig boligbebyggelse udført som 'montagebyggeri', med energirenovering, forbedret indeklima, nye boligtyper, tilgængelighed og fællesarealer."



 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger