Gå til Indhold

Himmerlands imageannonce vinder ÅRETS BRØL
- den nordjyske reklamebranches svar på Oscar

retur
Himmerland kunne gå hjem med laurbærrene i kategorien "Print", da den første udgave af den nordjyske kreative pris ÅRETS BRØL holdt afsluttende prisfest i Aalborg Kongres & Kultur Center fredag 30. august 2013.

ÅRETS BRØL er en temperaturmåling af virkningsfuld, kreativ og veludført markedsføring udviklet i Nordjylland. Da Himmerlands imageannoncering, der siden december 2012 har kunnet opleves i Nordjyske Stiftstidende cirka en gang om måneden, er udviklet her i regionen, blev et par af annoncerne sendt ind - og nåede altså helt til tops.


Foto: Mick Anderson.

Ole Nielsen modtager ÅRETS BRØL-hæderen sammen med Steen Bjerre (idé/tekst), Leo Griffin(idé/design) og Nils Krogh (foto).

Himmerlands imageannonce var i første omgang i konkurrence med flere end 20 andre bidrag i "Print"-kategorien, der var blandt de mest omfangsrige. Dette felt blev fredag aften af ÅRETS BRØL-juryen skåret ned til tre og i finalen slog Himmerland så en serie imageannoncer fra betonvirksomheden Ambercon og en stillingsannonce fra Weber Stephen Nordic - det er dem med Weber-grillen.

Himmerlands imageannoncer, der i første omgang forventes at løbe året ud, er udviklet i samarbejde med kommunikationsrådgiver Steen Bjerre, steen-bjerre.dk. Det grafiske arbejde er udført af Leo Griffin, der i sin tid stod for Himmerlands nye visuelle identitet, mens billederne er taget af Nils Krogh, begge fra Clienti.

Juryformand Thomas Hoffmann fra det københavnske reklamebureau &Co. motiverede juryens beslutning om at vælge Himmerlands imageannonce som vinder. Med direkte adresse til fotoet i annoncen med manden under køkkenvasken ("Før Himmerland sku' Henrik selv rode med rør") sagde han:

"Et glimt i øjet - også selvom det ikke lige er det, man kan se på den vindende annonce - er sammen med afsenderens stærke grafiske identitet hovedrolleindehaver i en løsning, der indgår i en længere række af imageannoncer. Det er usædvanligt at se denne type virksomhed annoncere for sig selv - og befriende at se den gøre det med humor. Målet er langsigtet: At bekræfte nuværende kunder i deres valg og få potentielle kunder til at anerkende de fordele, der er forbundet med denne løsning."




ÅRETS BRØL er tilrettelagt af Erhverv Norddanmark. Se mere om arrangementet på www.åretsbrøl.dk og https://www.facebook.com/aaretsbroel.

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger