Gå til Indhold

Fremtidens almene bolig bygges på Roskilde Festival.

retur
Himmerland Boligforening indgår partnerskab med Roskilde Festival og skal være med til at kickstarte et innovativt byggeprojekt med fokus på gode fysiske rammer for fællesskab.

Et samarbejde mellem tre af landets store boligselskaber - deriblandt Himmerland Boligforening - og Roskilde Festival bliver hjørnestenen i et stort byggeeksperiment, der skal bringe erfaringerne fra byrumsbygning på Nordeuropas førende musikfestival ud i tre boligområder i Aalborg, Aarhus og København. Målet er at udforske nye måder at skabe rum til fællesskabet på - og i sidste ende at opføre 'orange' byggeri i Aalborg. Helt konkret på pladsen foran Musikkens Hus på Aalborgs havnefront.

Sammen med Al2bolig fra Aarhus og Lejerbo fra København samarbejder Himmerland Boligforening med Roskilde Festival og Danmarks Almene Boliger (BL) om at sætte skub i nytænkningen om fællesskaber i byggeriet rundt om i landet over de næste par år.

Samarbejdet kickstartes søndag 30. juni 2013 i Dream City på Roskilde Festival under overskriften "72 Hour Urban Action" (http://www.72hoururbanaction.com/). Konceptet er en arkitektkonkurrence, hvor fem internationale hold skal udtænke og bygge projekter.

Projekterne kan give svar på de lokale udfordringer om fællesskab. I Dream City bliver den ålborgensiske andel at give nogle umiddelbare svar på et musikalsk fællesskab. I den sydøstlige ende af Dream City findes en regnvandssø. Forslaget er at arbejde med området ned til søbredden som 'havnefronten' og stille skarpt på dialogen mellem den sociale by og havnefronten samt det fællesskab, der etableres i samspil mellem den kreative by og havnefronten.


- Eksperimentet på Roskilde Festival er afsæt til et længere samarbejde mellem boligselskaberne og festivalen. Ønsket er at lade de to verdener smelte sammen; erfaringerne fra festivalens innovative bylaboratorium med midlertidig arkitektur og engagerende byrumsdesign til virkelighedens boligbyggeri i landets største byer, fortæller Himmerland Boligforenings direktør Ole Nielsen.

Og Signe Brink Pedersen, der er kurator på Roskilde Festival, supplerer:

- Det er et nyt type eksperiment fra Roskilde Festival, men vi vil meget gerne udbrede vores erfaringer med fællesskab og midlertidig byrumsdannelse til resten af landet. Det her er startskuddet til en længere proces, der begynder som et kunstnerisk eksperiment omkring byliv til forhåbentligt at blive til noget, mange mennesker i Danmark kan få gavn af.

Ole Nielsen siger videre:

- Den almene sektor har altid været beriget af store navne inden for arkitektur. Nytænkning og kvalitet i byggeriet er vigtigt i den almene sektor og samarbejdet mellem Roskilde Festival og boligselskaberne er et udtryk for, at vi fortsat vil afsøge nye veje i jagten på at finde svarene til fremtidens bolig.

Se omtalen fra BL her.

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger