Bestyrelsesmøde den 4. april 2017

Afdeling:
Mølleriet
Referent:
Henrik Wiberg
Dato og kl.:
4. april 2017 kl. 19:00
Sted:
Kælderen, Henius House
Deltagere:
Henrik Wiberg, Merete Vestenbæk, Karin Matthaei, Kurt Vestenbæk, Jane Sall
1: Siden sidst

Referat fra Ejerforeningens bestyrelsesmøde den 23. marts 2017 er udsendt til Afdelingsbestyrelsen til orientering.

2: Rengøring af gæsteboliger

Jfr. drøftelsen i sidste møde den 8. marts 2017. om fast rengøring i gæsteboligerne efter hver udlejning oplyser varmemester Torben, at det vil koste kr. 300,00 at få et rengøringsselskab til at løse opgaven.

En enig bestyrelse beslutter, at denne ordning skal iværksættes hurtigst muligt, og vi skal have lavet konkret aftale med varmemester/inspektør om, hvordan ordningen skal administreres, således der er opmærksomhed på, hvornår boligerne er udlejet, at rengøring rekvireres straks efter hver udlejning, og hvordan tilbagemelding skal foregå, hvis rengøringsfirmaet registrerer problemer ved aflevering af gæsteboligen.

Aftalt Henrik drøfter procedurer/administration med varmemester, får aftalt fra hvilken dato, det kan iværksættes, og Jane laver udkast til nye retningslinjer for leje af gæsteboliger til uddeling til alle potentielle brugere.

3: Glasafskærmning og affaldsstativer

Glasafskærmning: Jfr. drøftelsen i sidste møde den 8. marts 2017 oplyser inspektør Søren Leving, at byggeregnskabet er opgjort, og der er midler til at foretage det foreslåede arbejde med glasafskærmning ved alle altaner og terrasser i afd. 64, i alt ca. kr. 480.000,-. Dette betyder, at der ikke bliver nogen egenudgift for beboerne, hvis alle er med på at få foretaget yderligere afskærmning for vind mv., og at alle altaner og terrasser i samme blok kommer til at se ens ud.

Da behovet er størst og rejst af beboerne i blok 8, men tvivlsomt for beboerne i blok 7, er Afdelingsbestyrelsen enig i at spørge alle beboerne, om de er interesseret i, at Himmerland finansierer udgiften, så alle kan få en forhøjelse af glasafskærmning på den ene side på altanen og en yderligere glasafskærmning ved terrassen. Dette kan evt. gøres ved et ekstraordinært beboer- møde, hvor der også drøftes Q-Park-ordning for vores parkeringspladser.
Aftalt Jane laver udkast til indkaldelse til ekstraordinært beboermøde i afd. 64.
Affaldsstativer: Jfr. drøftelsen i sidste møde den 8. marts 2017 med inspektør Søren L. blev det besluttet, at arbejdet med at ombygge køkkenskab under vasken til nye affaldsspande til affaldssortering skal iværksættes hurtigt muligt, at Himmerland financierer arbejdet uden udgift for beboerne i afd. 64.
Det blev aftalt, at inspektør SL udsender information til beboerne om affaldssortering, om ombygningen af køkkenskabet under vasken og med en tidsplan for, hvornår arbejdet går i gang, og hvordan det skal forløbe. Henrik kontakter SL for at følge op på beslutningen og tidsplan.

4: Trappetårne

Inddækningen af trappetårne er snart færdig. Arbejdet ser godt ud, de valgte plader passer godt til husene og tilsyneladende fungerer isoleringen af betonen efter hensigten, så der ikke længere trænger vand ind. Vi forventer, at trappetårnene herefter færdiggøres indvendig mht. maling af vægge mv.

NB: Efterfølgende er det konstateret indtrængen af vand i trappetårnene, hvilket er indberettet til teknisk afdeling, som tager sig af problemet. Der har været ustabil drift af elevator i blok 8, tekniker har udbedret fejlen og konstaterer, at der ikke er tale om vandindtrængning i elevatorskakt, som er helt tør.
Vi håber vores problemer med vand i trappetårne er ovre nu, hvor arbejdet er færdigt.

5: Eventuelt

Det er et stort problem, at arbejdet med de grønne områder, gangsti og brandvej ikke snart færdiggøres, at der ikke er sket spor mht. oprydning og retablering de sidste 8-9 uger.

Beboerne i nr. 18 og 20 har siden efteråret 2016 haft udsigt til en palle sten, de sidste ca. 2 måneder en stor dynge jord, som ingen har rørt siden og træpaller, som i mange uger har blokeret for parkeringspladsens vendeplads.
Det er ikke i orden, nu hvor forår og sommer er på vej, at der ikke er arbejde i gang med retablering af de grønne områder. Beboerne har behov for snarest at få en anden udsigt fra terrasserne.
NB: efterfølgende er træpaller fjernet fra vendepladsen mandag den 10. april 2017, i uge 16 blev sten- og jordbunker fjernet - og der blev slået græs!

Til orientering oplyses, at Ejerforeningen har fået et bestyrelsesmedlem i grundejerforeningen Aleksander Foss Gade. Afdelingsbestyrelsen påskønner dette initiativ og vil fortsat støtte arbejdet med at komme ud af den grundejerforening, som ikke længere er relevant for vores matrikel og boligafdeling - alternativt støttes, at vores bidrag ift. 45 boliger er alt for højt og bør nedsættes i f.t. andre boligafdelinger i grundejerforeningen.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK