Bestyrelsesmøde den 22. oktober 2018

Afdeling:
Egholm Færgevej
Referent:
John N. Christensen
Dato og kl.:
22. oktober 2018 kl. 15:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Steen Frederiksen, Ib Johansen, Varmemester Claus Rasmussen, Varmemester Inger Juul og John N. Christensen (referent).
1: Velkommen og præsentation af vores nye varmemester Inger Juul

Bestyrelsen bød velkommen til vores nye varmemester Inger Juul, med håbet om et godt sammenarbejde. Bestyrelsen ønsker Claus god vind i sit nye job, samt tak for et godt samarbejde.

2: Konstituering

Bestyrelsen konstituerede sig som følger:
Formand Steen Frederiksen.
Bestyrelsesmedlem Ib Johansen
Bestyrelsesmedlem John N. Christensen Sekretær og Bygninger.
Jesper vil deltage i bestyrelsesmøderne i det omfang det er muligt.

3: Orientering fra varmemesteren

Intet.

4: Orientering fra Ib og John

Skiltene på legepladsen ved Egholm Færgevej 9, gælder ikke for vores afdeling. Aftalen om, at vi kan benytte legepladsen, gælder fortsat.

5: Orientering fra Formanden

I. Bestyrelsen har ikke brug for IT-udstyr indkøbt af Himmerland.

II. Der er sket ændringer i organisationsbestyrelsen, disse har ingen betydning for os.

III. Vi har fået en skriftlig bekræftelse på, at udskydning af det resterende malerarbejde til næste år, ikke får økonomiske konsekvenser.

IV. Der er intet nyt om det ”sorte snask” ved vinduerne på altanerne.

V. Der har været afholdt formandsmøde, hvor der blandt andet blev informeret om, hvordan afdelingerne skal forholde sig i forhold til den nye persondatalov.

VI. Der skal snart afholdes 1 års gennemgang af vinduesrenoveringen. Da der er konstateret utætheder ved vinduerne i flere lejligheder, opfordrer bestyrelsen alle beboere til at rapportere til bestyrelsen, hvis der er utætheder ved vinduerne, eller andre mangler, som kan henføres til renoveringen. Det er vigtigt at eventuelle utætheder bliver rapporteret.

VII. Der afholdes ekstraordinært afdelingsmøde den 23.10.18.

Ingen kommentarer til perioderegnskabet, følger stort set budgettet.

Ved dødsfald blandt afdelingens beboere sender bestyrelsen på vegne af afdelingen en bårebuket.

Husk, at afdelingen har et flag, som afdelingens beboere kan anvende. Beboerne skal selv hejse flaget og tage det ned igen. Flaget ligger i en kasse i vaskehuset, sammen med en logbog, hvor man registrerer hvem der har brugt flaget.

En beboer har tilbudt at justere lyset på fællesarealerne. Bestyrelsen opfordrer varmemesteren til at tage imod dette tilbud.

6: Til behandling

Afdelingen har en hjemmeside, som vi gerne vil reklamere for. På vedlagte skrivelse kan du se hvilke oplysninger du kan finde der.

Plan for fliseopretning tages op på tilstandsvurderingsmødet den 5. oktober.

7: Opfølgning på

Vi har endnu ikke fået et forslag til hvordan vi kan indrette et separat værelse med toilet og bad i fælleshuset. Bestyrelsen vil arbejde på en samlet plan for, opretning af sætningsskader samt gulv og ændring af værelset i fælleshuset.

8: Eventuelt

Intet.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK