Bestyrelsesmøde den 16. juni 2020

Afdeling:
Egholm Færgevej
Referent:
John N. Christensen
Dato og kl.:
16. juni 2020 kl. 15:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Steen Frederiksen, Ib Johansen, Varmemester Inger Juul og John N. Christensen (referent) Afbud: Jesper Holm Rebstrup
1: Orientering fra Inger

Vaskeri: Årsagen til utæthederne, viste sig at være en samlebrønd under gulvet i vaskehuset. Brønden har sat sig, hvor ved samlingerne er gået fra hinanden. Arbejdet forventes at vare ca. 14 dage. Forsikringen har accepteret skaden.

Vask af væggene i trapperummene sker næste gang vinduespudseren kommer.

Der er råd i det ene hjørne af garagerne. Pris på udbedring af skaderne er anslået til kr. 25.000. Der indhentes tilbud på dette arbejde.

Det er nu igen muligt at leje fælleshuset. På grund af Covid 19 er der dog nogle begrænsninger. Der må kun være 30 personer i lokalet, der skal være 72 timer fra et arrangements start til et nyt begynder, for at reducere risikoen for smitte. Derudover opsættes der et Corona-kit med redskaber til afspritning, så der er mulighed for at spritte af før, under og efter et arrangement. Brug af service og faciliteter er under eget ansvar.

Efter ønske opsættes der papir og sæbedispenser i vaskehuset.

Kristian kommer som afløser i sommerperioden fra uge 27 til og med uge 35.

2: Orientering fra Ib og John

John: Fugerne mellem betonelementerne på svalegangen er begyndt at slippe. Dette skal ind i drift- og vedligeholdelsesplanen.

Flere meddelelser i vores infoskabe er ikke længere relevante. Der bliver ryddet op.

3: Orientering fra formanden

Tag: Byggeskadefonden har undersøgt udvalgte tagområder, både hos os og vores naboer i Andelsboligforeningen. Denne undersøgelse viste, at der er forhold ved taget, som skal udbedres.

Arbejdet forventes at starte efter sommerferien og være afsluttet inden udgangen af oktober. Nærmere info vil blive udsendt, når den endelige tidsplan for arbejdet kendes.

 

Opdatering af navne på postkasserne skal ske ved henvendelse til ejendomsfunktionærerne, dette sker ikke automatisk.

 

Vi forventer at afholde vores afdelingsmøde som planlagt.

 

Bestyrelsen har fået en henvendelse fra en beboer, som vedrører blandt andet nattefester og støjforurening fra musikanlæg i Vester fjordpark. Bestyrelsen er meget enig i dette og vil på vegne af afdelingen kontakte de relevante myndigheder.

 

Der er opført et hegn, ved en af lejlighederne i stueetage, som ikke er i overensstemmelse med afsnittet om hegn i vores husorden. Varmemesteren tager kontakt lejeren, for at få bragt forholdet i orden.

4: Til behandling

Viceværtkontoret: Vi afventer en opgørelse over hvilke tiltag, der skal gøres samt et prisoverslag på dette, for eventuelt at omdanne kontoret til en lille lejlighed. Bestyrelsen håber at vi kan fremlægge dette på vores kommende beboermødet. Da beslutningen om kontorets fremtid skal afgøres på et beboermøde, kan kontoret blive brugt som frokostrum og toilet/bad, for de håndværkere der skal udføre arbejdet på taget.

 

Terræn regulering: Kører nogenlunde efter planen, men er blevet forsinket en smule på grund af opdagelsen af den utætte kloak.

 

Faldsikring: intet nyt.

 

Svalegangen: Der er stadig et par enkelte steder, hvor møblerne fylder for meget på svalegangen. Inger tager kontakt.

 

Taget: Inger er stadig obs på sagen.

 

Haver og belægning på fællesarealer: Intet.

 

Husorden: Der er nogle ting i vores husorden som ikke er opdateret eller ikke er relevante.

Det gælder blandt andet afsnittet om affald som skal opdateres. Afsnittet om haver er ikke relevant, da vi ikke har haver i afdelingen. Bestyrelsen opfatter disse to ting som redaktionelle ændringer, som ikke behøver at blive godkendt på et beboermøde. Ib henvender sig til Himmerland, for at få dette ændret.

5: Opfølgning på:

Intet.

 

6: Eventuelt

Den varme tid er over os, vi opholder os mere ude på altaner og svalegange så vi skal tage hensyn til hinanden. Så med afsnittet om MUSIK i vores husorden in mente, øn-sker bestyrelsen alle en god sommer.

7: Næste møde

Mandag den 3. august 2020.

8: Kommende møder

Bestyrelsesmøde 03.08.2020
Bestyrelsesmøde 21.09.2020
Afdelingsmøde 29.09.2020. 

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK