Beboermøde den 6. september 2017

Afdeling:
Sigrid Undsets Vej-ungdomsboliger
Referent:
Theis Påskesen
Dato og kl.:
6. september 2017 kl. 17:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:

Bestyrelsesformand, Theis
Næstformand, Sofie
Simon Espersen fra organisationsbestyrelsen
Varmemester, Morten
Økonomiskansvarlig, Kim Olesen

Der var forud for mødet udsendt indkaldelse med mødets dagsorden, samt regnskab for 2016 og budget for 2018. Dagsordenen blev fulgt og udfaldet kan ses i det følgende.

1: 1: Valg af dirigent

Valgt blev Simon Møller Espersen.

2: 2: Afdelingsbestyrelsens årsberetning

Årsberetningen blev fremlagt at bestyrelsesformanden - Theis.
Her blev der informeret om stor udskiftning og dermed mange nye beboere (stort velkommen til!). Herudover har der af samme grund ikke været den store aktivitet.
Yderligt blev der informeret lidt om de nye regler vedrørende leje af fælleshus.

3: 3: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2018

Fremlagt af Kim Olsen. Ingen store udsving og ingen huslejestigning. Ingen kommentarer eller spørgsmål blev stillet hertil.

4: 4: Indkomne forslag

Der var to indkomne forslag, som var sendt ud til alle beboere inden mødet. Begge forslag blev vedtaget og kan ses herunder:

Forslag 1: Ændring af punkt V Særlig udvendig vedligeholdelse i Vedligeholdelsesreglementet.
Hvor der til det lejede hører terrasser/altan, skal disse ren- og vedligeholdes af lejeren. Det betyder bl.a., at arealerne skal holdes fri for ukrudt. Have- og gangarealer må ikke benyttes som "pulterrum" samt til opbevaring af affald eller lignende.

Forslag 2: Teksten i vedligeholdelsesreglementets afsnit VII - punkt 5 - slettes:
''5. Gulve og trappetrin istandsættes generelt ikke.
Kun i forbindelse med mislighold som følge af urinskader, skjolder efter vand, total gennemslidning af lakerede overflader og lignende, sker der istandsættelse''

5: 5: Valg af 1 medlem til afdelingsbestyrelsen

Valgt ind er tidligere suppleant Christoffer Mohr Jensen, 334a

6: 6: Valg af suppleanter

Valgt ind er:
1. Benjamin Melchiorsen, 346a
2. Rebecca Pedersen, 310a

7: 7: Eventuelt

Spørgsmål angående parkering. Der er som lovet taget kontakt til Ramblaens bestyrelse angående parkering, og dette er videreformidlet til Ramblaens beboere.

Herudover var der spørgsmål angående reparationer, slid osv. i de individuelle boliger. Vores varmemester besvarede disse og gjorde opmærksom på at det er meget vigtigt at vi tager kontakt til dem, hvis der skulle opstå skader/problemer i boligerne.

Vi takker for et godt møde og en stor tak til alle der mødte op og deltog.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK