Bestyrelsesmøde den 30. september 2019

Afdeling:
Fredrik Bajers Vej
Referent:
Hanne Gjesing Laursen
Dato og kl.:
30. september 2019 kl. 16:15
Sted:
Varmemesterkontoret
Deltagere:
Afdelingsbestyrelsen og varmemester Anders Klagenberg. Bestyrelsesmedlem Peter Munkholm Vestergaard deltog delvis i mødet.
1: Godkendelse af referat fra sidste møde

Godkendt.

2: Meddelelser fra formanden

Gitte drøfter punkter til opfølgning fra beboermødet med inspektør Rasmus Nygaard-Kjær i den kommende tid.

Husorden og Udendørs Råderet afventer endelig redigering hos Himmerland Boligforening.

Gitte og Kai deltager i møde om Kanalprojektet i morgen sammen med bestyrelsesmedlemmer fra afd. 41, udviklingschef Sven Buch, Rasmus og Anders samt projektleder fra Niras.

Der er tilstandsvurdering på torsdag d. 3/10. Peter melder afbud.

Gitte skal til formandsmøde d. 17/10.

Vi begynder at kigge på afdelingens hjemmeside til næste møde.

3: Meddelelser fra Anders

Anders har fundet et par bud på, hvordan den nye type skur til etablering ved de fritliggende huse kan se ud. Han har fundet eksempler på skure på henholdsvis 4,2 og 6,5 m2.

Anders har fundet et alternativ til den godkendte model af de små havelåger, da denne er udgået. Den nye model hedder ”Plus Rom”.

Der er havevandring i denne uge, da hækkene skal være klippet 2. gang inden d. 1/10.

4: Meddelelser fra andre

I sidste uge blev der afholdt en ”Som tiden dog går”-tur i Universitetsområdet, hvor Sven Buch bl.a. fortalte om projekter i området. Der var 18 deltagere, hvilket var et fint fremmøde, når vejr og tidspunkt tages i betragtning.

5: Nyhedsbrev

Punkter til nyhedsbrevet blev gennemgået. Hanne udarbejder et udkast snarest.

6: Lukket del af mødet (ansøgninger, klager, personsager mv.)

Der blev behandlet 2 sager under dette punkt.

7: Eventuelt

Intet.

8: Næste møde: Mandag d. 14/10 2019 kl. 16.15 (OBS - mødedato kan evt. ændres)

Mandag d. 4. november 2019 kl. 16.15 på Varmemesterkontoret.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK