Bestyrelsesmøde den 4. januar 2020

Afdeling:
Fredrik Bajers Vej
Referent:
Hanne Gjesing Laursen
Dato og kl.:
14. januar 2020 kl. 16:15
Sted:
Varmemesterkontoret
Deltagere:
Afdelingsbestyrelsen og varmemester Anders Klagenberg
1: Godkendelse af referat fra sidste møde

Godkendt.

2: Meddelelser fra formanden

Der er sendt ansøgning om byggetilladelse til garager afsted. De nye garager skal kunne lejes til tæt på samme pris som de eksisterende.

Kanalprojektet kommer ikke til at påvirke udfordringerne med vand i vores boligområde. Gitte K. har rettet henvendelse til Himmerland, som tager det alvorligt. Der har været afholdt et møde om ”vådområderne” – Gitte K., Anders, afdelingsleder hos Niras Niels Henriksen, inspektør Rasmus Nygaard-Kjær og byggeteknisk chef hos Himmerland Michael Knudsen deltog. De steder, der er hårdest ramt, skal hjælpes først. Forud for næste møde om projektet, der for øvrigt hedder ”Dræningsprojekt afdeling 40”, laver Rasmus en historik over, hvad der har været af tiltag og undersøgelser. Kai er bestyrelsens repræsentant i de fremtidige møder om dræningsprojektet.

Der afholdes fødselsdagsreception for Kim Bech d. 24/1. Hele bestyrelsen deltager. Gitte K. spørger de øvrige afdelinger i Kanalkvarteret, om de vil være med i en fælles gave fra alle beboere og bestyrelser i området. 

Vi skal i gang med en grundig opdatering af afdelingens hjemmeside. Den påbegynder vi efter næste møde.

Der er orienteringsmøde om kanalerne d. 27/1. Der omdeles information om dette til alle husstande.

3: Meddelelser fra Anders

Anders har fundet et par forslag til store plantekummer, der kan placeres rundt om i afdelingen. Vi vedtager, hvilken type det skal være.

Den fartdæmpende foranstaltning ved nr. 246 er blevet afkortet, så cykler mv., men ikke biler, kan passere ved siden af den. Der etableres fartdæmpende foranstaltninger mellem nr. 20 og 22 samt mellem nr. 136 og 150.

Der er uddelt skrivelse om etablering/omlægning af terrasser på afdragsordning. Prisen er ændret ift. haver ved rækkehusene. Hvis man ønsker at gøre brug af tilbuddet, skal man kontakte varmemesteren.

4: Meddelelser fra andre

Ingen.

5: Lukket del af mødet (ansøgninger, klager, personsager mv.)

Der var ingen sager at behandle under dette punkt.

6: Eventuelt

Der er kommet ny mailadresse til varmemesterkontoret: kanalkvarteret@abhim.dk

7: Næste møde - tirsdag d. 11.02.2020

Tirsdag d. 11. februar 2020 kl. 16.15 på Varmemesterkontoret.

På næste møde skal vi begynde at tale om jubilæumsfest og opdatering af hjemmeside.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK