Bestyrelsesmøde

Afdeling:
Fredrik Bajers Vej
Referent:
Hanne Gjesing Laursen
Dato og kl.:
12. februar 2024 kl. 15:30
Sted:
Varmemesterkontoret
Deltagere:
Afdelingsbestyrelsen, varmemester Anders Klagenberg og inspektør Peter Rasmussen
1: Godkendelse af referat fra sidste møde

Godkendt. Vi taler om, at der er nogle deadlines ift. referater og dagsordener, så det er vigtigt, at dokumenterne fremsendes og godkendes rettidigt.

2: Meddelelser fra formanden

Afdelingen har fået ny inspektør, Peter Rasmussen, idet Rasmus Nygaard-Kjær har søgt nye udfordringer. Vi laver et Facebook-opslag, hvor vi præsenterer Peter.

Vi har modtaget orientering fra Himmerland om muligheden for at søge om midler fra egen trækningsret. Vi vurderer ikke, at der er forbedringer i afdelingen, der kan komme ind under dette, ligesom vi skønner, at det ikke er tid for endnu en huslejestigning.

3: Meddelelser fra Anders

Der mangler stadig nogle ting i dræn- og beplantningsprojektet, bl.a. ”lunden” overfor den store legeplads, rullegræs i nogle af haverne samt biodiversitetsområdet ved parkeringspladsen ud mod Niels Bohrs Vej. Der afholdes et opfølgende møde om manglerne.

Anders og vores nye inspektør, Peter, skal deltage i et møde med Regnvandslauget og OK Nygaard vedr. pasning af Himmerlands del af Sø- og Kanalanlægget.

Der er sat nye radiatorer op i vaskeriet, så antallet passer til rummet. Det har afhjulpet nogle af problemerne med tørretumblerne, der kører hensigtsmæssigt nu.

Vores lærling, Daniel, er på skole pt. Han er færdiguddannet 31/5, hvor han stopper i afdelingen. Der er ønske om at få en ny lærling pr. 1/6 eller 1/7.

4: Meddelelser fra andre

Bestyrelsen roser det nyhedsbrev, der er udsendt om dræn- og beplantningsprojektet.

Vi taler om, at biodiversitetsområdet ikke umiddelbart ser ud som på tegningen, vi blev præsenteret for. Grunden er, at der blot er kørt jord på området – det hjælper, når der kommer planter mv.

5: Lukket del af mødet (ansøgninger, klager, personsager mv.)

Der blev behandlet 2 sager under dette punkt.

6: Eventuelt

Himmerland har meldt ud, at det ser lysere ud ift. byggeri nu. Vi aftaler med Peter, at han skal tjekke, om det vil være muligt at kigge på garagebyggeriet igen.

Louise nævner, at Aktivitetsudvalget har talt om at arrangere en fest.

7: Næste møde

Mandag d. 11. marts 2024 kl. 15.30 på Varmemesterkontoret, og mødet i april fastsættes til 8. april kl. 14.30, ligeledes på Varmemesterkontoret.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK