Bestyrelsesmøde den 10. august 2021

Afdeling:
Fredrik Bajers Vej
Referent:
Hanne Gjesing Laursen
Dato og kl.:
10. august 2021 kl. 14:30
Sted:
Varmemesterkontoret
Deltagere:
Afdelingsbestyrelsen, varmemester Anders Klagenberg samt inspektør Rasmus Nygaard-Kjær og landskabsarkitekt Lars Overgaard i første del af mødet.
1: Oplæg fra landskabsarkitekt Lars Overgaard

Lars har lavet et forslag til beplantning af områder i afdelingen. Han havde ingen forhåndsviden om, hvad vi i bestyrelsen havde talt om ift. ny beplantning i afdelingen.

En del af træerne i afdelingen er syge eller døde, og meget af den nuværende beplantning fremstår lidt trist og uden variation. Lars foreslår beplantning, hvor nøgleordene er blomstring, farver og frugt. Han foreslår følgende tiltag:

o   Pur beskæres i stedet for at formskæres.

o   Plantning af slyngplanter ved nogle af skurene og etablering af bedkanter i organiske former.

o   Plantning af blomstrende træer, opsætning af blomsterkummer.

o   Etablering af en lund med frugttræer og slotsgrus overfor den store legeplads.

Bestyrelsen synes om forslaget og diskuterer yderligere muligheder. Finansiering kan evt. ske sammen med drænprojektet. Oplægget diskuteres efter beboermødet, men inden det ekstraordinære beboermøde, da økonomien skal diskuteres her.

2: Orientering fra inspektør Rasmus Nygaard-Kjær

Området omkring søerne: Der er uklarhed om ansvarsfordelingen ift. pasningen af området omkring søerne – Gitte Kaptain sender en forespørgsel til udviklingschef Sven Buch (der er Himmerlands repræsentant i regnvandslauget) i håb om, at han har et notat om det. Rasmus fortæller, at der er bestilt skilte med tekst om, at det er forbudt at fodre ænderne. De andehuse, vi gerne vil have opsat, bliver ikke opsat før om nogle år, da søerne lige skal ”sætte sig”.

Nye garager: Byggetilladelsen til etablering af nye garager er nu godkendt både af Aalborg kommune og internt i Himmerland. Planen er stadig, at der skal bygges 7 garager i området nær hjørnet af Fredrik Bajers Vej og Niels Bohrs Vej. Samtidig bliver der anlagt nogle nye parkeringspladser. Rasmus tager kontakt til nogle af dem, der står øverst på ventelisten, for at høre (uforpligtende), om de stadig er interesserede i garage. Det sker for at sikre, at der er lejere til de nye garager.

Ekstraordinært beboermøde om dræningsprojekt: Det forventes at kunne afholdes i sidste halvdel af september.

Førstehjælpskursus: Rasmus spørger, om der er stemning for at arrangere et førstehjælpskursus for beboerne i området. Det er der. Vi taler om, hvor der er placeret hjertestartere i nærheden – det er der ved Kanalhusets indgang, i Regionshuset og i AAU’s kantine på Fibigerstræde 15, de 2 sidstnævnte er kun tilgængelige i åbningstiden. Vi beslutter, at den oplysning skal skrives ind i velkomstfolderen.

3: Godkendelse af referat fra sidste møde

Godkendt.

4: Meddelelser fra formanden

Workshop: Gitte K. har modtaget en invitation til en workshop om udvikling af universitetsområdet. Det er ikke relevant, at Gitte deltager, da hun snart fraflytter området. Vi aftaler, at én af os skal deltage. Vi melder tilbage på mail, når vi har haft lejlighed til at tjekke vores kalendere.

Gitte Bach Dalgaard: Bestyrelsen siger tak til Gitte for hendes tid i bestyrelsen.

5: Meddelelser fra Anders

Bogskab: Der er endnu ikke fundet et egnet bogskab til opsætning i vaskeriet, men der arbejdes på det.

Stophaner: Der skal udskiftes 13 stophaner i afdelingen. Arbejdet påbegyndes d. 11/8.

Omfugninger: Der er indhentet tilbud på omfugninger. Det er planen, at der skal laves 4 nu og en større pulje til foråret.

Regn: I forbindelse med lørdagens skybrud er der kommet vand ind 4-5 steder – det findes der en løsning på.

Beplantning: Der var tanker om at udskifte beplantningen nogle steder i afdelingen, men nu afventes der en beslutning om en større plan jfr. punkt 1.

Ventilation i vaskeriet: Der er bestilt en ny ventilator til vaskeriet. Den tidligere ventilator har af uvisse grunde været taget ned i nogle år. Det er vigtigt at der etableres en ny pga. kondens fra tørretumblerne.

Havesyn: Der foretages løbende havesyn og gives påtaler.

6: Meddelelser fra andre

Ingen.

7: Gennemgang af bestyrelsens forslag til afstemning ved beboermødet d. 31/8 2021

De udkast til forslag, der er udarbejdet, gennemgås og tilrettes.

Vi diskuterer, hvad man gør, hvis der fx kun er 3 kandidater til de 4 poster, der er valg til på beboermødet, idet der ifølge forretningsordenen skal være et ulige antal bestyrelsesmedlemmer. Gitte K. forespørger forvaltningschef Gunhild Bjørn om dette.

8: Lukket del af mødet (ansøgninger, klager, personsager mv.)

Der blev behandlet 1 sag under dette punkt.

9: Eventuelt

Intet.

10: Næste møde

Tirsdag d. 24. august 2021 kl. 14.30 på Varmemesterkontoret.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK