Bestyrelsesmøde den 9. september 2019

Afdeling:
Fredrik Bajers Vej
Referent:
Hanne Gjesing Laursen
Dato og kl.:
9. september 2019 kl. 16:15
Sted:
Varmemesterkontoret
Deltagere:
Afdelingsbestyrelsen og varmemester Anders Klagenberg.
1: Konstituering af bestyrelsen

Gitte A. Kaptain: Formand, repræsentantskab og NTA’s repræsentantskab.

Kai Stig Sørensen: Næstformand, repræsentantskab og NTA’s repræsentantskab.

Hanne Gjesing Laursen: Sekretær, repræsentantskab.

Liv R. Reymert: Bestyrelsesmedlem.

Peter Vestergaard Munkholm: Bestyrelsesmedlem.

Vi beslutter, at Gitte skal have en abhim-mailadresse, hvortil henvendelser til bestyrelsen skal rettes.

2: Godkendelse af referat fra sidste møde

Godkendt.

3: Meddelelser fra formanden

Velkommen til Peter.

Der var virkelig flot fremmøde til beboermødet. Det er dejligt med opbakning fra beboerne.

Vi har været til møde med Niras om kanalprojektet. Planerne er blevet revideret lidt i forhold til de oprindelige, bl.a. var der tidligere planer om etablering af en betonmur tæt på bebyggelsen. Den er blevet erstattet af en grøn vold, hvilket vi er rigtig glade for. Vi arbejder på at få løst problemerne med vand i haverne, der vender ned mod kanalerne, i forbindelse med kanalprojektet (for afdelingens egen regning), så vi er sikre på, at løsningerne fungerer sammen. Der er gennemført dræningsforsøg i en have, og det er en succes.

4: Meddelelser fra Anders

Der er nogle punkter, der skal følges op på her efter beboermødet. Nogle af dem skal inspektøren involveres i.

Anders er meget tilfreds med personalet i kanalkvarteret – det er virkelig dygtige folk.

Der tales om beplantningen ved parkeringspladsen ved Fredrik Bajers Vej. På sigt vil det være oplagt at skifte beplantningen ud med noget, der er nemmere at vedligeholde.

Anders er ved at undersøge, om man kan sætte ”kraver” på ventilationerne på tagene for at komme evt. fugtskader i forkøbet.

Der indhentes priser på renovering af dørtrin ved terrassedøre og fuger, i håb om at vi kan få en god pris, hvis flere opgaver af samme type samles.

5: Meddelelser fra andre

En beboer har foreslået, at der kommer information om udlån af traileren på hjemmesiden. Vi beslutter at få gennemgået og opdateret afdelingens hjemmeside i løbet af efteråret.

Vi taler om at få udformet et velkomstbrev med den vigtigste information til nye beboere. I forbindelse med indflytning udleveres Husorden, Velkomstfolder mv. ikke – der henvises blot til, at de kan findes på hjemmesiden.

6: Opfølgning på beboermødet d. 3/9 2019

Ansøgning om opsætning af hegn skal sendes til inspektøren.

Anders drøfter mulighederne for etablering af fartdæmpende foranstaltninger med Rasmus.

Retningslinjerne for etablering af et større skur diskuteres. Hanne udarbejder udkast til retningslinjerne med udgangspunkt i det aftalte. Udkastet sendes til den øvrige bestyrelse asap.

Hanne sender rettelserne/tilføjelserne til Husorden og Udendørs råderet samt referatet fra beboermødet til Gunhild Bjørn.

Gitte har talt med Rasmus om at undersøge muligheden for elektronisk parkering – dels for at sikre, at der er tilgængelige parkeringspladser for afdelingens beboere, når der bygges flere boliger i nærheden – og dels for at løse udfordringerne med ulovlig parkering på de interne boligveje.

Det skulle være muligt at bygge 7 nye garager ved at forlænge et eksisterende lån. Vi beslutter, at undersøge, om de kan bygges i afdelingens nordøstlige hjørne, hvor beplantningen skal fjernes i det omfang, det er nødvendigt. Gitte kontakter Rasmus, der skal arbejde videre med planerne. 

Gitte retter ligeledes henvendelse til Rasmus vedr. mulig afdragsordning til etablering af fliser i haven. På baggrund af vores erfaringer med, hvad forskellige beboere har givet for at få lagt flisearealer, foreslår vi en maxpris på 20.000 kr. eller deromkring.

7: Lukket del af mødet (ansøgninger, klager, personsager mv.)

Der blev behandlet 2 sager under dette punkt.

8: Eventuelt

Kaffemaskinen i vaskeriet virker ikke. Da maskinen er en gammel model, kan der ikke længere skaffes reservedele, og vi beslutter at fjerne maskinen.

Der er tilstandsvurdering d. 3/10 kl. 12.30.

Hækkene skal være klippet 2. gang inden 1/10.

Vi har haft afdelingens tilrettede velkomstfolder til gennemsyn. Hanne sender vores kommentarer til Dorthe.

Hanne laver udkast til nyhedsbrev.

9: Næste møde mandag d. 14/10 2019 kl. 16.15

Mandag d. 30. september 2019 kl. 16.15 på Varmemesterkontoret.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK