Bestyrelsesmøde den 8. maj 2019

Afdeling:
Fredrik Bajers Vej
Referent:
Hanne Gjesing Laursen
Dato og kl.:
8. maj 2019 kl. 16:45
Sted:
Varmemesterkontoret
Deltagere:
Afdelingsbestyrelsen. Afbud fra varmemester Kim Bech.
1: Godkendelse af referat

Godkendt.

2: Meddelelser fra formanden

Det undrer os, at vi ikke har fået besked fra Himmerland om den varmeafbrydelse, der er varslet på Aalborg Forsynings hjemmeside. Gitte følger op.

Udskiftningen af tagplader på halvtagene er afsluttet.
Der har været nogle udfordringer med at få tøjet tørt i de nye tørretumblere, derfor er der blevet skruet op for varmen.
Der er en del, der skriver om driftsspørgsmål på Facebook. Bestyrelsen opfordrer til, at man henvender sig på Varmemesterkontoret med den slags spørgsmål.
Gitte deltager i formandsmøde i morgen.
Vi har modtaget budgetopfølgning – bestyrelsen har ingen anmærkninger til den.

3: Meddelelser fra Kim

(Kim har orienteret Gitte om nedenstående forud for mødet)
Kenneth er stoppet i Kanalkvarteret, og han er faldet godt til det nye sted.
Der begynder en ny lærling, Søren, d. 20/5.
Der kommer en afløser i sommerperioden – fra 17/6 og 12 uger frem.
Volden på græsplænen ved vaskeriet og nogle af legeredskaberne samme sted er blevet fjernet.
Tagrender til halvtagene er bestilt, og de monteres snarest.

4: Meddelelser fra andre

En del beboere deltog i Kanalhusets arrangement om byudvikling. Det handlede bl.a. om supercykelsti, lokalplan, bycenter ved Gigantium samt det nye kanalprojekt.
I anledning af Himmerlands 75-års jubilæum er der lavet en ny hjemmeside, www.abhim.dk/75, hvor der annonceres arrangementer, og hvor der er historier om beboere i Himmerland – der er bl.a. én om oversvømmelsen her i området i 2006.
Himmerland har i samarbejde med ”Bevæg dig for livet” igangsat et gå-ambassadørprojekt, som handler om dels at få folk til at mødes og gå ture, og dels at vise boligområderne frem. Gåturene er for alle, og de annonceres på ovennævnte hjemmeside og på Himmerlands Facebookside. Hanne melder 2 gåture ind for vores område.
Vores område deltager alligevel ikke i Danmarks længste fødselsdagsbord d. 15/6, da det ikke har været muligt at finde lokaler til det.

5: Lukket del af mødet (ansøgninger, klager, personsager mv.)

Der blev behandlet 2 sager under dette punkt.

6: Gennemgang af husordenen mv.

Udendørs Råderet og Velkomstfolderen gennemgås med henblik på fremsættelse af ændringsforslag til Beboermødet.

7: Eventuelt

Afdelingen bliver 40 år i 2020.
På næste møde gennemgås Vedligeholdelsesreglementet, og indholdet til næste nyhedsbrev planlægges.

8: Næste møde: Tirsdag d. 11/6 2019 kl. 16.45

Vedtaget. Mødetidspunktet blev efterfølgende ændret til d. 27/5 2019 kl. 16.45.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK