De første af afdelingerne ude i Svenstrup har allerede haft afdelingsjubilæum, og nu er turen kommet til afdeling 37, Hellekisten til at fejre de første 25 år. Hellekisten blev bygget som den 3.
Afdelingen blev bygget i 1985 og med sine 116 rækkehuse ligger den naturskønt i udkanten af Svenstrup, som den 3. af Himmerlands afdelinger i området.
Selvfølgelig skulle afdelingen – og beboerne fejres så det kunne mærkes. Og det blev gjort over 2 gange.
Fredag den 20. august 2010 afholdtes en jubilæumsreception, hvor håndværkere, ansatte og andre med tilknytning til afdelingen var inviteret. Der mødte ca. 60 personer op med et dejligt godt humør, så der var fra starten af en fantastisk god stemning. Maden kom fra Kokken & Jomfruen, mad som tydeligvis smagte alle.
Afdelingen fik også en masse gaver, både i form af en del vin og 5.500 kr. i gaver, vinen blev dog drukket om lørdagen til beboerfesten. Pengene er blevet brugt til et nyt musikanlæg i festsalen.
Ved jubilæumsreceptionen blev også de 6 beboere behørigt fejret, som havde valgt at bo i afdelingen lige så længe den har eksisteret. Formand Jørgen Jensen holdt en lille takketale rettet til hver af de seks beboere inden de fik en meget flot buket blomster, Beboerne var Else Marie Hjermitslev, Inger Poulsen, Birthe Pedersen, Birthe Nielsen, Rita S Andersen og Lillian Knudsen.
Også vores direktør Ole Nielsen holdt en dejlig tale, både henvendt til de 6 jubilerende beboere og om selve afdelingen. Det var rosende ord der varmede.
Dagen efter var der så tid til beboerfest.
65 beboere deltog og det med det bedste humør, så det gik ikke stille for sig.
Formanden startede med at byde velkommen, og hurtigt gik der en glad og god snakken igennem teltet. Da vi var færdige med at spise, og folk havde fået lidt at drikke, begyndte folk at danse, også ud på de små timer.
Beboerne samlede bestyrelsen og hyldede den med et hurra og kraftige opfordringer til at vi også i fremtiden til at arrangere beboerfester.
Flere udtrykte, at det var fantastisk, at selv om man har boet i afdelingen i flere år, og kun lige sagt hej til sine naboer, er det dejligt at finde ud af, hvor utrolige flinke naboer man har, og som gerne ville snakke med en. Det er ret at høre for en afdelingsformand, når beboerne er meget åbne og at de snakker meget mere sammen end man regner med. Det er rart at høre.
Dagen efter var der endda nogle beboere, som tilbød deres aktive hjælp med oprydning, noget de skal have en kæmpe stor tak for. Desuden skal Ann Lisbet og Eva have stor tak for deres kæmpe hjælp.