Beboermøde den 6. september 2022

Afdeling:
Vilsundvej
Referent:
Ove Pedersen og Helle Rasmusen
Dato og kl.:
6. september 2022 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
31 personer fra 25 husstande. Tilstede fra bestyrelsen: Helle Rasmussen, Karin Birkedal, Anette Jensen, Ove Pedersen og Hanne Voergaard. Tina Ochsendorf, formand for Organisationsbestyrelsen. Fra Administrationen: Økonomichef John Svalgaard, en økonomielev og en praktikant samt inspektør Morten Larsen fra teknisk afdeling og ejendomsfunktionær Mads Bjerglund.
1: Godkendelse af vedlagte forretningsorden for beboermødet

Forretningsorden blev godkendt.

2: Valg af dirigent

Tina Ochsendorf blev valgt som dirigent.

3: Valg af referent

Ove Pedersen blev valgt som referent.

4: Valg af stemmeudvalg

John Svalgaard og Mads Bjerglund blev valgt som stemmeudvalg.

5: Afdelingsbestyrelsens årsberetning

Helle fremlagde årsberetningen.
Fælleshuset: Gæstebolig er blevet malet og har fået nyt klinkegulv. Der er hængt nye mørklægningslamelgardiner op og indkøbt en ny sovesofa.
Dørene til festsal og køkken er repareret.
Opdaterede retningslinjer for brug af festsal og gæstebolig er lagt på hjemmesiden og i glasskabet på fælleshuset. Depotrummet er blevet ryddet op, hylder hængt op til divs. rengøringsartikler.
Vaskeriet: Håndspritdispenser sat op ved indgangsdøren. ”Skilteskoven” er reduceret til få plancher om f.eks. brug af vaskeriet. Ny opslagstavle er hængt op til brug for beboerne.
Molokker: Der efterlades desværre stadig poser med restaffald ved siden af molokstationerne. Det skal undgås for ikke at tiltrække skadedyr.
Der kommer container til stort brændbart affald foran fælleshuset to gange årligt, forår og efterår. Info omdeles i god tid.
Der henvises derudover til at benytte kommunens henteordning: www.aalborgforsyning.dk Der kan hentes op til 3 emner ad gangen 4 gange pr. år pr. bolig. Afdelingen har også en trailer, som kan lånes gratis. Bookes via servicekontoret. Miljøstationen er ved siden af beboernes redskabsskur. Her kan man aflevere divs. kemikalieaffald, lille elektronik, sparepærer m.m. Lugen er ikke låst.
Beboernes redskabsskur åbnes med vaskebrikken og her kan man fortsat låne f.eks. motorplæneklipper, trillebør, sækkevogn og divs. haveredskaber. Organisk haveaffald kan afleveres i gården øst for fælleshuset.
Bede i indergårdene: Efter mange forsinkelser blev de sidste bede i lige afdeling endelig ryddet og er færdigbeplantet. Arbejdet med at rydde bede i ulige afdeling starter først op i februar 2023 afhængigt af vejrforhold.
Pullerter: Knækkede gummipullerter erstattes med stålpullerter.
Skilte: Der gik nogle store oversigtsskilte til i en forårsstorm. Der er forsinkelse på levering af nye skilte.
Krybekældre: Cement ved nedgang til krybekældre er blevet repareret og stållåger fastgjort.
Ventilationskasser udvendigt ved boliger uden vindue på badeværelse er blevet udskiftet.
Kokosmåtter indenfor ved hoveddøren som er nedslidte udskiftes nu med mere tidssvarende og rengøringsvenlige måtter.
Borde og bænkesæt er blevet slebet og malet. Enkelte mangler dog.
Malerarbejde: Resterende hegn mellem haver og mod fællesarealer er nu skiftet og bliver malet.
Stibelysning: En del lygtepæle er repareret og strømforløbet er blevet omdirigeret til de respektive veje.
Tadaa: Himmerland har opsagt aftalen med lånebiler, men el-ladestanderne bliver stående ved Servicekontoret på Sallingsundvej og kan benyttes af alle.
Minilæsser bliver indkøbt til fællesbrug i Sundparken.
Majfesten på afd. 18 var minimeret i år og flyttes fra næste år tilbage til Astrupstien.
Grønne arealer: Der er 8 robotklippere, som klipper en stor del af vores græsarealer. Der er flere arealer udlagt til ”Vild med vilje”. Bla. volde mod legepladser, som kun slås en gang i sensommeren. Græsset på fodboldbanen på afd. 18 slås også stadigvæk.
Bilvask: Vilsundvejs bilejere kan stadigvæk benytte bilvaskepladsen på p-pladsen på Næssundvej. Nøgleskabet åbnes med husnøglen.
Velkomstfolder: Med al relevant og nyttig viden om selve afdelingen og om nærområdet er opdateret og tilgængelig på hjemmesiden www.abhim.dk
Bestyrelsens arbejde er endelig vendt tilbage til det normale ovenpå Coronaen. Der er afholdt bestyrelsesmøder, deltaget i et par repræsentantskabsmøder og SU-møder i Sundparken. Markvandring i november med udarbejdelse af DVplan. Hanne, Anette og Helle deltog i temaweekend i marts. Emne: ”Vild med vilje”.
Fremadrettet: Der planlægges klimaanlæg til festsalen.
Bede i ulige afdeling skal fornyes.
Bestyrelsen beder forsamlingen tage stilling til, om man skal arbejde videre på mulighed for at etablere ekstra p-pladser ved vendepladsen i ulige afdeling langs stamvejen. Der var overvejende stemning for det. Den endelig beslutning om evt. etablering af nye p-pladser vil blive forelagt som forslag til beboermødet næste år.
Aktivitetsudvalget, Mette er fraflyttet vejen og Anja var ikke til stede. Der har ikke været særskilte arrangementer på vejen. Bestyrelsen opfordrer til at beboerne kan deltage i de mange forskelligartede tilbud, som finder sted i fællesaktivitetshuset på Sallingsundvej. Kontakt Beboerrådgiver Rikke Engelbrecht som er tovholder for de mange tiltag på Tlf.: 2087 0110
Beretningen blev godkendt.

6: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2023

John Svalgaard gennemgik budgettet. Det forelagte budget for 2023 blev godkendt.

7: Indkomne forslag

Forslag 1: Forslagsstiller var ikke til stede. Der stemmes derfor ikke om forslaget.
Forslag 2: Forslag om at pullerter fjernes på Vilsundvej og erstattes med vejbump. Diskussion om hvorvidt pullerter har fartdæmpende effekt eller ej. Morten og Tina har erfaringer fra andre afdelinger, der viser at for høj fart stadigvæk er et problem og et hedt emne også i afdelinger, der netop har vejbump adskillige steder f.eks. rundt om legepladser. Dertil kommer en ikke ubetydelig ugift ved udskiftningen.
Forslaget falder med 29 stemmer imod, 16 for forslaget og 4 ugyldige.
Forslag 3: Forslagsstiller ikke til stede. Der stemmes derfor ikke om forslaget, men Morten anbefaler til at beboere, som ønsker opsætte glasvæg ved bad, indsender en ansøgning til teknisk afdeling før, at man starter arbejdet.
Vedr. lugt fra molokstationerne, så besluttes det, at der indhentes tilbud på hyppigere rengøring af såvel poser som brønde. Og bestyrelsen opfordrer til, at man altid er omhyggelig med at lukke restaffaldsposerne, før de smides i molokkerne.

8: Valg af 3 medlemmer til afdelingsbestyrelsen

På valg er: Anette Jensen – modtager genvalg
Hanne Voergaard – modtager genvalg
Ove Pedersen – modtager genvalg

Valg af 2 medlemmer til afdelingsbestyrelsen:
Anette Jensen nr. 86, Hanne Voergaard nr. 132 og Ove Pedersen nr. 28 blev genvalgt.

9: Valg af suppleanter

1. Suppl. Dorte Nedrud nr. 36, 2. suppl. Maria Jensen nr. 99 og 3. suppl. Kian Nedrud nr. 36.

10: Valg af aktivitetsudvalg

Anja Sørensen nr. 106 og Dorte Nedrud nr. 36.

11: Eventuelt

Der efterlyses info om Elladestandere. Himmerland afventer stadigvæk udvikling. Forskellige udbydere er begyndt at tilbyde løsninger. Der efterlyses evt. tagrende-rens, da der ligger en del skiferrester fra seneste tagrensning. Mads ser på det.
Der er stadigvæk utilfredshed med tørretumblerne. Tit er der meget restfugt.
Vejskilt ved Stamvej er utydeligt. Mads tager kontakt til kommunen. Der efterlyses en ekstra skraldespand på afd. 18. Det imødekommes.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK