Sølvbryllup med afdeling 21

Sådan kaldte formand Jørgen Christensen det, da afdeling 21, Næssundvej langt om længe kunne fejre sit 25 års jubilæum.

Rammen og dagen var sat til den 12. juni 2010, en dag med blæst men trods alt sommersol. Som vejret artede sig, kan historien om afdelingen vel også beskrives

Næssundvej, som afdelingen kom til at hedde, var i starten tiltænkt som den del af den store afdeling 18, som skulle dække hele bakken. Samfundsudviklingen i 1970´erne gjorde at tiden var løbet fra de meget store afdelinger. Derfor blev det til 6 særskilte afdelinger, hvor afdeling 21 nok er den bedste, hvis de selv skal sige det.

Afdeling 21 blev bygget i 1983-84 og officielt taget i brug i marts 1985.
Men ingen afdeling uden beboere ? og beboere, der har valgt at bo i afdelingen siden starten. Næssundvej har hele 4 af slagsen.

 

Det er:
Ebba Linnemann
Minna Søgaard
Ib Lynge Hansen og Susanne S. Larsen

 

Formanden havde i løbet af formiddagen været rundt med en lille erkendtlighed til dem, der har valgt at blive boende så længe at de kan fejre sølvbryllup med afdeling 21.

 

 

Det hele startede med fælles morgenmad/brunch, med mere end nok til alle

 

 

Herefter var dagen helliget børnene (og deres forældre), idet der var lavet en skattejagt rundt i hele afdelingen, med bl.a. opgaver som Kimsleg, keglespil og balancegang. Samtidig skulle der også "indsamles" ingredienser til eftermiddagens lagkager.

 

En helt særlig fejring af jubilæet var den sidste opgave, nemlig at male et billede om afdelingen, hvor årstallene 1985 og 2010 indgik. Billederne vil snarest blive hængt om i fælleshuset, som en unik markering af afdelingens jubilæum.

 

Kl. 14 kom så trylleklovnen Migo, der med balloner, kvikke bemærkninger og forunderlig magi fik alle til at hygge sig.

 

En festlig dag blev sluttet af med beboerfest (for de voksne), hvor den stod på helstegt pattegris, tilbehør og rigeligt at skylle efter med.

 

 

Det blev ud på de små timer, før der atter blev ro i afdelingen

 

 

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK