Beboermøde den 31. august 2021

Afdeling:
Hvalpsundvej
Referent:
Gitte Hansen
Dato og kl.:
31. august 2021 kl. 19:00
Sted:
Aktivitetshuset, Sallingsundvej 75
Deltagere:
Afdelingens beboere (51husstande – 59 beboere i alt) Bestyrelsen bestående af Erik Bossen, Kurt Hegner, Gitte E. Kristensen, Hel-le Poulsen og Gitte Hansen. Fra Organisationsbestyrelsen deltog Tina Ochsendorf. Økonomichef John Svalgaard, inspektør Morten Larsen, fra byggeafdelingen Sven Bugge og varmemester Mads B. Nielsen.
1: Godkendelse af vedlagte forretningsorden for beboermødet

Erik Bossen bød velkommen og pegede på Tina Ochsendorf som dirigent.

2: Valg af dirigent

Tina blev valgt som dirigent. Hun gennemgik dagsordenen og punkterne kort, herunder hvor mange indkomne forslag til drøftelse.

Der blev desuden gjort opmærksom på at alle regler, for afholdelses af mødet, er over-holdt.

3: Valg af referent

Da jeg, Gitte Hansen, sidder som sekretær i afdelingen, faldt valget på mig som referent.

4: Valg af stemmeudvalg

Der blev peget på John Svalgaard og Mads B. Nielsen, som påtog sig opgaven.

5: Afdelingsbestyrelsens årsberetning

Se årsberetning

Erik gennemgik årsberetningen, som kan læses på afdelingens hjemme-side. Der blev bl.a. fremhævet at vores fælleshus nu er frisket op med ny gulvbelægning, nyt indgangsparti, ny opvaskemaskine m.m.
Beretningen var kort grundet de begrænsninger Covid – 19 satte for alles handlemuligheder.
Afslutningsvis opfordrede Erik til at melde til aktivitetsudvalget i Sundpar-ken. Rikke Engelbrekt fortæller mere herom og om sig selv, under punktet evt.

Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til beretningen, som herefter blev godkendt.

6: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2022

John Svalgaard gennemgik budgettet for 2022 og sluttede af med at fremhæve at regnskabet balancerer, derfor ingen huslejestigning.

Ingen spørgsmål eller kommentarer til budgettet, som herefter blev godkendt.

7: Indkomne forslag

Forslag 1.
- Forslagstekst: Nye tagrender over terrasse/haven

- Morten (inspektør) svarede: Tagrenderne har samme dimensioner, som ved byggeriets opbyggelse. De er ikke dimensioneret til sto-re/voldsomme regnskyl. Det erkendes, at de ikke kan kapere de voldsomme regnskyl, som vi pt. oplever. Men da der, indenfor en ik-ke fastsat kortere årrække, påtænkes en renovering af afdelingen, gi-ver det ingen mening at påføre afdelingen denne udgift. Tagene og tagrenderne skal udskiftes samtidig. Få tagrenderne renset – ret evt. henvendelse herom til servicekontoret.

- Kommentar: rensning virker ikke - ved store/voldsomme regnskyl, skyller vandet ud over tagrenden.
- Kunne vi ikke få fejet mosset ned af taget, da det bliver slået løs af regnen og ender i tagrenden?
- Sv. Der bliver ikke fejet/renset tage da disse er asbestholdige.
- Kommentar: ved store regnskyl kommer der meget vand ned fra de store tagflader, det opsamles i nedløbsrør, som lander vandmæng-den på terrassetaget nedenfor med så stor kraft, at det sendes ud over tagrenden. Forslag: forlæng nedløbsrørs åbningen ind over ter-rassetaget så vandmasserne spredes ud over taget.
- Er der nyt om renoveringen?
- Sven(byggeafdelingen) svarede: Der blev udarbejdet en rapport for 2 år siden, der omhandlede afdelingens tilstand tage/tagrenden og bo-ligerne generelt. Da det er alle vejens behov, vi skal ind over, bliver det en betydelig udgift, som afdelingen ikke selv kan afholde. Det der skulle/skal renoveres i afdelingen ville, efter reglerne på dette tids-punkt, ikke kunne blive dækket via Landsbyggefonden. Der er nu udarbejdet et nyt og anderledes regelsæt på området. Der kan nu bl.a. tages afsæt i by forbedringer, klima, indeklima m.m. Til efteråret vil vi, sammen med bestyrelsen udarbejde en ansøgning til Lands-byggefonden. Dette er status for nu. Tidshorisonten for renoveringen er pt. om 4-6 år.
Skader udbedres når/hvis der opstår sådanne.

Kommentar/ spørgsmål:
- Det lyder som en total renovering hvad/hvordan skal det gøres. Sv. Det ved vi ikke endnu.
- Det ligner andres renoveringer.
- Det lyder, at der renoveres efter en prioriteret liste. Sv. Det kan ikke bekræftes.
- Hvornår skal vi renoveres, synes det er blevet lovet mange gange. Sv. Der kan der ikke gives en tidshorisont herfor – se evt. beskrivelse herover.
- Er Landsbyggefonden tom? Sv. NEJ, der er venteliste, så vi skal bare have udarbejdet og sendt en an-søgningen.
Debatten afsluttes og forslags holderen ønsker ikke forslaget til afstemning, men vil vente at se tiden an.

Forslag 2
- Forslagstekst: Renovering af badeværelser
Forslaget går under samme kategori som forslag 1, derfor ingen mening at debattere emnet, da resultatet bliver det samme.

Forslag 3
- Forslagstekst: Katte i snor
- Kommentar:
- Send en klage ind til Gunhild
- Tag et billede af katten og send det med, og gerne med adressen på katten – Den nye kattelov siger, hold kattene hjemme hos jer selv.
- Det kan anbefales at lave en kattevoliere.
- Problemet er at nogen sætter mad ud til kattene og holder sin dør åben.
- Fordel ingen mus og rotter……
- Der er mulighed for at holde sin/sine katte inde, hvis man vil yde en indsats herfor.
- Forslagsholderen blev spurgt, om forslaget ønskes sendt til uraf-stemning, svaret hertil er, JA.
- Har det ikke været til urafstemning tidligere? Sv. Jo, for flere år siden, nu prøver vi igen.

Forslag 4
- Forslagstekst: nye Tørretumblere
- Mads (varmemester) Sv. Det er et problem at de ikke virker. De skal virke, Miele må komme hver gang. Kom med problemet understre-gede Mads, så klarer vi det.
- Henvend dig på kontoret og ikke på Facebook. FB kommer ikke og ordner maskinerne.
- Der er teknik i tøjtørringen – det skal tages ud for at tørre helt. Straks efter maskinen stopper.
- Korrekt brug af tumblerne er vigtigt. De fleste fejl opstår, når filterne ikke er blevet renset inden brug.
- Lad være med at åbne tumblerne, når de kører ellers koster det ny tørretid.
- Tumblernes alder? Sv. De er ca. 4 år og har en beregnet levetid på ca. 15 år. (Mads)
- Kan der være mulighed for at der anskaffes en støvsuger til rensnin-gen af filterne? Sv. En støvsuger er for hård ved filterne, så det er ikke en mulighed.
- Hvad så med en børste til rengøringen? Sv. Mads finder en børste til formålet. Så alle filtre kan rengøres før brug.
Mads fortæller det er vigtigt, ikke at lade vinduerne på vaskeriet stå åbne i de kolde måneder, Tørretumblerne tåler ikke temperaturer under 12°.
Mads får lavet en udførlig brugervejledning til tørretumblerne.
Forslaget ønskes ikke til afstemning.

Forslag 5.
- Forslagstekst: Opsættelse af Clever ladestandere på Hvalpsund-vejs parkeringsplads.
- Morten svarer: Skal der opsættes el-standere på Hvalpsundvej, af-holdes udgiften af afdelingens beboere.
- Morten gav en billedlig forklaring (Beta max/VHS) på hvorfor Him-merland ikke på nuværende tidspunkt vil tage initiativ til opsætning af standere. Der findes forskellige udbydere og for nuværende vil Himmerland vente og se tiden og udviklingen på området an.
- Hvad kunne næste skridt være? Sv. Sven fortæller at der afventes en rapport herom, den kommer i 2022. Han fortæller desuden at Lidl påtænker opsætning af lynlade-re på deres parkeringsplads.
- Er der forskellige ladere? Sv. Ja.
- Hvor stort er behovet??????? Der trækkes på skulderne.
- Kunne det ikke løses ved at lade op uden for sin bolig? Sv. Nej, det forbyder loven i pga. til vejens status.
Forslaget ønskes ikke til afstemning, tiden ses an.

Forslag 6.
- Forslagstekst: Tilladelse til at benytte lejemålets vedligeholdel-seskonto til at reparere, udskifte og vedligeholde hegn på leje-målets matrikel.
- Morten: B-ordning er kun til indvendig brug. Vi henlægger til hegn. Han beklager, der er sket en fejl og at han ikke havde svaret korrekt på en tidligere henvendelse, omkring nedslidt hegn ved fritliggende huse.
- Der vil ved næste markvandring være fokus på hegn og deres til-stand. Trænger nogle til reparation/udskiftning, planlægges dette.
- Kommentar: jeg skulle tage mit hegn ned, det stod ikke så godt – det kunne jeg have ventet med.
- Der blev ytret ønske om at få hegn ved et rækkehus. Sv. Der vil blive sat hækplanter, det er tidligere blevet vedtaget.
- Kan man ikke få hækplanter mere? Sv. JO
- Lejeloven siger at Himmerland skal stå for bekostningen ved hegn og hækudskiftningen.
- Der blev fortalt om oprensningen og plantningen af ny hæk mellem Hvalpsundvej og Oddesundvej og om den manglende beboerinddra-gelse.
- Ved udskiftning fra hegn til hæk er det vigtigt at være enig med sin nabo, inden arbejdet igangsættes.
- Husk lige at tage havelågerne med i vurderingerne til markvandrin-gen.
- Hvornår kan vi få nye havelåger? Sv. Der er taget stilling til udseendet, der skal blot laves aftale med tøm-reren.
Debatten afsluttes med forklaring om hvorfor, der ikke kan stemmes om punktet. (B-ordning se øverst i punktet)

Forslag 7.
- Forslagstekst: Ny legeplads til de små børn med gummibelæg-ning i stedet for sand samt hegn omkring.
Forslaget udgår, da arbejdet på opgaven er sat i gang.

Forslag 8.
- Forslagstekst: Udskiftning af faldunderlag på legeplads.
Legepladsprojektet er igangsat.
- Forslagstekst: Opsætning af hylder på til bøger på vaskeri-et/bogbyttecentral.
Mads sætter hylder op på vaskeriet
Der blev også oplyst at der kommer en bogbyttecentral ovre ved Lidl.

Forslag 9.
- Forslagstekst: 1. Tilladelse til andre hegntyper. 2. Vejbump. 3. Eksisterende hegn udskiftes til vedligeholdelsesfri hegn.
1. Bestyrelsen er åben for 2 forskellige hegn modeller til forhaverne og udarbejder de to valgmuligheder.
- Kommentar: Der skal ikke være frit valg på alle hylder.
Der blev stemt om forslaget. Forslaget blev vedtaget med 1 stemme imod.
2. Flere vejbump, der var forskellige holdninger for og imod.
Bestyrelsens forslag er, at vi får flere af de sorte/gule vejbump, da disse og-så tager hensyn til gårdmændene. De kræver heller ikke tilladelse til at op-sætte, da de har midlertid status. Bestyrelse og inspektør arbejder videre med opgaven.
3. Vedligeholdelsesfri hegn: Morten: Vi afventer kommende renove-ring.

Forslag 10.
- Forslagstekst: Belægning i indgangsparti.
Bestyrelsen udvælger valgmuligheder i grå belægnings typer. Omlægning og bekostning er for egen regning. Ansøgning hertil sendes til Himmerland.

Forslag 11.
- Forslagstekst: Knallertkørsel på Astrupstien
Forslaget blev fremlagt af forslagsholder. 2 hurtige kommentar blev givet, tag et billede og giv det til politiet og problemet opleves døgnet rundt.
Tina lukkede for flere kommentarer, da der ikke kan stemmes om dette punkt. Emnet ligger udenfor bestyrelsens kompetenceområde. Hun fore-slog at problematikken blev overdraget til Borgerforum.
Trygve tager forslaget med til drøftelse i Borgerforum, med henblik på at finde en løsning på problemstillingen.
Rikke (beboerrådgiver), henviser til SSP, der også tager sig af sådanne pro-blematikker.

Forslag 12.
- Forslagstekst: Skiltning ved Astrupstien
Punktet henvises til punkt 11, med samme begrundelse og udfald.

Forslag 13 og 14.
- Forslagstekst: Der var i foråret en del korrespondance omkring hækkene til de haver, der ligger ned mod Astrupstien. Et om-trent enigt flertal blandt de berørte beboere ville gerne kom-munikeres med, og spørges om, hvorvidt man ønskede ny hæk, plankeværk eller hegn. Undertegnede mener stadig, dette er en god idé. Er de øvrige beboere på Hvalpsundvej enige heri?
Morten: Hækfarsen kan kun beklages. Folk bliver hørt, inden der sker me-re.
Vi har henlæggelser til udskiftningen. Spørgsmålet er om det giver bedre mening at vente til renoveringen.
Kommentarer:
- Vores spireahæk, hvad skal den udskiftes med? Sv. Det er ligusterhække, der sættes i stedet og der sættes lave plan-ter for at få en tæt hæk.
- Vi venter til renoveringen, lyder det fra flere beboere.
- Der foreslås at der laves individuelle aftaler med hver husstand. Sv. Det vil vi prøve at sætte i søen. (Morten)
- Alle, der ikke vil vente på renoveringen, kan selv foranledige en ud-skiftning. Hækplanterne fås efter aftale med servicekontoret.
- 1 beboer undrede sig over snakken om egenbetaling ved opsætning af hegn.
- Loven siger stadig at Himmerland skal betale, blev der understreget af en anden beboer.
Forslagsholderen er tilfreds med udfaldet af snakken/debatten om em-net.

8: Valg af 3 medlemmer til afdelingsbestyrelsen

På valg er: Gitte E. Kristensen – genopstiller
Helle Poulsen – genopstiller ikke
Gitte Hansen – genopstiller ikke
Følgende opstiller:
Gitte E. Kristensen nr. 85
Jeanette Johnsen nr. 115
Stefan Nørholm Broè nr. 61
Allan Johansen nr. 86
Majbritt Carstensen nr. 168
Alle præsenterede sig og begrundede hvorfor de ønsker opstilling.

Stemmefordelingen blev:
Gitte 41 stemmer
Jeanette 37 stemmer
Stefan 30 stemmer
Allen 40 stemmer
Majbrit 44 stemmer
Der blev i alt afgivet 192 korrekte stemmer og 12 ugyldige.

9: Valg af suppleanter

De 2 beboere der ikke kom i bestyrelsen, vil gerne sidde som suppleanter, derfor:
- Jeanette Johnsen nr. 85 blev 1. suppleant.
- Stefan Nørholm Broè nr. 61 blev 2. suppleant.

10: Eventuelt

Rikke Engelbrecht (beboerrådgiver) fortalte om sin funktion i Sundparken. Hun er glad for sit job og er gerne behjælpelig med hjælp, råd, igangsæt-ning af tiltag, som tovholder og meget mere. Hun søger også fonde og ska-ber herved mulighed for finansiering af aktiviteter/arrangementer. Kom til mig, intet er for stort eller småt.
Rikkes funktion er også socialfaglig. Hun støtter/hjælper/anviser hjælp til alle, børn som voksne, der kommer til hende med en problemstilling.
Hun efterlyser beboere fra Hvalpsundvej til at deltage i aktivitetsudvalget og evt. også som tovholdere på aktiviteter. Eks. mandeklubben har tabt pu-sten og har brug for en eller flere, der kunne have lyst og interesse i at ska-be liv i klubben igen.
Der bliver husstandsuddelt en folder om Rikkes virke.
- Hvornår får vi gyngerne op igen?
Sv. De kommer ikke op, der kommer nye legepladser. Gyngerne var ikke forsvarligt forankrede. Jeg kan kun beklage den lange proces i forhold til oplysninger herom. (Mads)
- Skal bestyrelsen ikke kunne bruges af alle?
Sv. Afdelingsbestyrelsen er valgt til at varetage alle interesser, så jo. Bestyrelsen skal være professionelle. Kemier kan gøre at man bedre kan tale med en frem for en anden. Personsager kan og skal ikke de-batteres i dette forum. (Tina)
- Der skal ikke diskuteres personsager.
- Når postkasserne skal skiftes – husk at får nogen der ikke larmer. Få evt. nogle på prøve først.
- Emhætterne larmer. De tiltag der er gjort for at afhjælpe problemet, virker ikke
Sv. De skal virke, kom til os der skal findes en løsning. (Mads)
- Hvorfor er rørene i varmeskabet ikke isolerede?
Sv. Det har de aldrig været, kender ikke årsager hertil. (Mads)
- Findes der ikke en brugsanvisning på de nye vandmålere?
Sv. Der går en alarm ind til energiinspektøren ved fejl/store foran-dringer over kortere tid. På Mit Himmerland ligger der en brugsan-visning.
- Komfuret virker ikke hver gang!
Sv. Hen dig til servicekontoret, så kommer vi og kigger på problemet. Vi reparerer ikke på komfurerne – de bliver udskiftet efter behov herfor. (Morten)
- Hvad dækker skadeservice, vi har haft uheldige oplevelser med dem?
SSG dækker ting der kan skade bygningen. Der sendes klistermærke ud herom. (Morten)
- Er der tvivl om skade, henvend jer til servicekonto-ret/varmemesteren før der påtænkes henvendelse til SSG.

Mødet afsluttes af Erik, der takker for god ro og orden. De nye Bestyrel-sesmedlemmer opfordres, med et smil, samtidig til at deltage i oprydnin-gen.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK