Gå til Indhold

Vejgaard

Vejgaard er en af de større bydele i Aalborg. Oprindeligt var Vejgaard en forstadsbebyggelse i forlængelse af købstaden, men det ses nu som en fuldt integreret del af byen. 

Hvor ligger Vejgaard?
Vejgaard starter fra nord på den sydlige side af Østre Allé og slutter ved Universitetsboulevarden mod syd. Hadsundvej er den største vej i Vejgaard og en adgang til de øvrige dele af bydelen. Dermed ligger Vejgaard også perfekt placeret mellem Aalborg Centrum og Universitetet, og derfor er det også blevet en utrolig populær bydel.

Butikker i Vejgaard

De fleste butikker findes i Vejgaard bymidte og ved Vejgaard Torv. Man skal dog ikke forvente det vilde shoppingliv, men bydelen er ganske veludstyret, når det kommer til dagligvarer. I bymidten finder du både Superbrugsen, Fakta og Rema1000. Længere oppe ad Hadsundvej er der desuden en Netto og en Spar.

Seneste nyt er meldingen om, at der kommer en ny Rema1000 ved Golfparken. Det kan du læse om her.

NY REMA1000
Bolig i Vejgård
Vejgård er en god blanding af lejligheder, byhuse og villaer. Den nordlige bydel er mest præget af lejligheder, hvorimod der er flere hyggelige villakvarterer mod syd.

De almene boliger er en vigtig del af Vejgaard, og vi er stærkt repræsenteret med adskillige boliger. Vi har både familiebolig, studiebolig og seniorvenlige boliger. Find en oversigt over vores boliger her.

SE BOLIGER

Som sideveje til Hadsundvej finder du blandt andet Golfparken og Charlottehøj, som er to meget populære afdelinger. Her finder du både rækkehuse, parcelhuse og lejligheder til fornuftige priser.

Længere oppe af Hadsundvej ligger Aalborgs største kollegie, Idrætsbyen, hvor der er 461 studieboliger, som udlejes via Studiebolig Aalborg. I Idrætsbyen lægges der vægt på sports- og fællesaktiviteter, og derfor er der også stor valgfrihed i forhold til boform. Her er både billige etværelses lejligheder med fælleskøkken og toværelses lejligheder med altan.

Hvis du foretrækker étplans-huse, så har vi afdelingen Liselund, som ligger i rolige omgivelser, selvom det er tæt på centrum.

Sport og fritid i Vejgaard

Der er rig mulighed for både indendørs- og udendørsaktiviteter i Vejgaard. Lige ved Østre Alle finder du Idrætshallen Østre Allé, hvor Aalborg HK blandt andet hører til. Bydelens store stolthed er dog Vejgård Boldspilklub, som huserer i den danske 2. division. Klubben rummer dog også meget andet end eliteniveau, og den er kendt for god stemning og masser af fællesskab på Soffy Road.

Ledig bolig i Vejgaard

Vi opdaterer denne side løbende med ledige lejeboliger.  

SE BOLIGER
 
© abhim.dk
 
 

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger