Selvfølgelig skal 9220 være grønt testcenter

retur


Regeringens vækstteam for klima-, miljø- og energiteknologi foreslår, at der i to store danske byer bliver etableret storskalaprojekter, hvor en hel by eller bydel er testområde og udstillingsvindue for implementeringen af innovativ energi- og miljøteknologi. ErhvervsNetværk 9220 var hurtige til at foreslå det østlige Aalborg som base for et nyt testcenter, og det støtter Nordjyllands største boligforening nu op om.

- Vi kan meget klart tilslutte os Erhvervsnetværkets offensive tilgang til "kampagnen". Det giver rigtig god mening, hvis valget falder på det østlige Aalborg, for her har man gennem adskillige år haft aktive partnerskaber, der er med til at gøre verden grønnere. Et eksempel på effektivt partnerskab er når vi sammen Aalborg Universitet har udviklet metoder, der er med til at nedsætte CO2-udledningen markant i vores bygninger efter renovering, fortæller Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening.

Gennem valg af facadematerialer og energibesparende installationer er det lykkedes boligforeningen at sikre et energiforbrug pr. kvadratmeter, der er 50 procent lavere end før renoveringen. Og i samspil med Aalborg Fjernvarme er boliger i hele området blevet fremtidssikret i form af lavtemperaturfjernvarme.
En lavere fremkøbstemperatur i fjernvarmenettet bliver et krav efter 2030, når kulfyrede værker bliver taget ud af den danske energiproduktion, men allerede nu er der altså i Himmerland Boligforenings boliger taget højde en lavere fremløbstemperatur.


Det handler jo sådan set om at gøre det, vi er allerbedst til i Aalborg - nemlig at samarbejde.


Op mod 20.000 personer bor i det østlige Aalborg, og mange af disse huses af Himmerland Boligforening. Samarbejdet mellem boligorganisationer og beboere er også vigtigt, når det handler om en mere bæredygtig hverdag.

- Generelt oplever vi stor velvillighed fra vores beboere, der også har et ønske om en mere grøn hverdag. Derfor har vi sammen med kommunens Grønne Agenter iværksat projektet bæredygtigt naboskab, der har til formål at udbrede viden om og muligheder for at tage det bæredygtige valg, siger Ole Nielsen.

I 2016 indførte Himmerland Boligforening eldelebiler i et par afdelinger. Siden da har det vokset sig til en stor succes, der har reduceret antallet af biler og behovet for P-pladser betydeligt. Senere på året får en række husstande mulighed for at følge deres energiforbrug via en app, hvilket forventes at give beboerne et større engagement i hverdagen. Det er et resultat af et EU-forsøg, hvor Aalborg Universitet og Himmerland Boligforening deltager.

Det handler om at aktivere både organisationer og borgere, hvis man vil have succes med grøn omstilling, og det er ligeledes derfor, at valget af Aalborg vil ligge lige til højrebenet, mener Ole Nielsen:

- Det handler jo sådan set om at gøre det, vi er allerbedst til i Aalborg - nemlig at samarbejde. Derfor er det også positivt at både byrådspolitikere og erhvervslivet allerede er enige. Selvfølgelig skal 9220 være grønt testcenter.




 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Bliv medlem her
- og få fordelene fra i dag

Bliv medlem her

Bliv medlem
- og få fordelene fra i dag

Kun som medlem kan du stå på venteliste - og vælge din drømmebolig mellem vores mere end 7.000 boliger.

Samtidigt må du bruge alle de gode tilbud i Klub Himmerland fra første dag.
 

Søg dokumenter

Se boliger