Rammeaftale for over en halv milliard

retur


Godt og vel en halv milliard kroner. Det er omfanget af det byggeri, som Himmerland Boligforening forventer vil falde ind under den rammeaftale, organisationen i denne uge indgår med seks samarbejdspartnere.


- Det drejer sig om de kommende fire års tekniske rådgivning og bistand i forbindelse med vores nybyggerier og renoveringsopgaver, hvor det ikke er urealistisk at imødese samlede arbejder i et omfang på den pæne side af 500 mio. kr. Til sammenligning har vi over de seneste 10 år investeret omkring fem gange så meget i renovering og nybyggeri i det østlige Aalborg. Forskellen er, at der under den nye rammeaftale bliver tale om opgaver i både det østlige Aalborg, den centrale del af byen, Vestbyen og nye bydele i kommunen, hvor vi ikke hidtil har haft byggerier, fortæller Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen.


Himmerland Boligforening har i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen frem til 2023 hovedsageligt været på udkig efter partnere, der kan påtage sig opgaven som totalrådgiver. Dog forventer man, at der også vil også være enkelte rene arkitekt- eller ingeniøropgaver under rammeaftalen.
De udvalgte samarbejdspartnere er C.F. Møller A/S, LINK arkitektur A/S og Norconsult - KAAI A/S samt COWI A/S, MOE A/S og Brix og Kamp A/S. Når der foreligger konkrete opgaver i totalrådgivning under rammeaftalen, vil disse komme i miniudbud blandt de seks virksomheder.

- I forbindelse med de arbejder, vi nærmer os afslutningen af i det østlige Aalborg, har vi haft et stærkt fokus på, at vores beboere også ved renovering og nybyggeri får mere for pengene. Det er den samme tankegang, vi har, når vi går i gang med de nye opgaver, hvor vi atter vil være en af regionens absolut største bygherrer, siger Ole Nielsen.





 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Søg dokumenter

Se boliger