Danmark har brug for et boligministerium

retur

Fra slutningen af 1940'erne og mange år frem havde Danmark et boligministerium. De senere år har boligområdet imidlertid været blandet sammen med alt mulig andet - fra by, landdistrikt og udlændinge til integration, transport og bygninger. Desværre ofte med det resultat, at boligdelen er blevet nedtonet til fordel for et område med mere vægt hos ministeren.

Med udsigt til en regering under socialdemokratisk ledelse har Himmerland Boligforening et stort ønske, som vi kraftigt anbefaler, at Danmarks kommende statsminister - formentlig Mette Frederiksen valgt i Aalborg Øst - holder sig for øje: At landet igen får et ministerium, der ene og alene har fokus på boligpolitikken.

Det er så stort og vigtigt et arbejdsfelt, at det sagtens kan bære eget ministerium. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at boligpolitikken påvirker omkring en million mennesker, der bor i almene boliger. Dertil kommer, at boligpolitik - også - handler om tunge emner som socialpolitik, grøn omstilling, integration og den måde, vi indretter vores land på.

Socialdemokratiet kom under valgkampen med et udspil, der foreslår opførelse af 110.000 boliger i de fire største byer - og at op til en tredjedel af dem skal være almene. Det er en sympatisk tanke, for det kan medvirke til at sikre, at vi får flere blandede boliger i flere blandede bydele, hvilket er den sikre vej væk fra belastede områder og ghettoer.





Jeg er enig med Socialdemokratiet i, at alle skal have råd til at bo i landets store byer og at vi skal sikre, at der ikke er dele af befolkningen, der alene på baggrund af økonomi bliver tvunget meget langt bort fra centrum.


I Aalborg har vi de senere år været rigtigt gode til at etablere såvel blandede boliger som blandede bydele. Og vi har evnet at bygge attraktivt nyt, så der ikke er mangel på boliger. Men skal der også i Aalborg være billige boliger om 10 år, skal de bygges nu. Derfor opfordrer jeg til, at realisering af Socialdemokratiets plan bliver den første sag på den nye boligministers bord.


Når det gælder den kommende boligpolitik, er det afgørende, at det bliver et bredt forlig, hvor parterne erkender de langsigtede perspektiver. Uanset om der er tale om private eller offentlige investeringer i Danmarks fremtidige boliger, er det tvingende nødvendigt, at politikerne sikrer den fornødne ro og retning - og det kommer der kun ved en boligpolitik baseret på en bred aftale og med en langt perspektiv.

Inden længe skal partierne i Folketinget forhandle om boligpolitikken. Et væsentligt element her er fastholdelse af de boligsociale midler fra Landsbyggefonden, for dem må politikerne ikke spille hasard med, hvis vi skal komme parallelsamfund og ghettoer til livs. Det er blandt andet disse midler, der i Aalborg er med til at finansiere Center for Samskabelse - en mønstermodel for hvordan man med effekt skaber forandring i et udfordret byområde.

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Søg dokumenter

Se boliger