Gå til Indhold

Temaweekend om samskabelse og bæredygtighedspolitik

retur
Hvert år holder Himmerland Boligforening temaweekend, hvor bestyrelsesmedlemmer og ansatte, både ejendomsfunktionærer og administration mødes og diskuterer på tværs af afdelingerne om relevante emner.

I år, den 5.-6. marts 2016, var emnerne bl.a. samskabelse og bæredygtighed.

Med oplæg af Johannes Andersen, lektor i almen samfundsbeskrivelse/politologi ved Institut for Statskundskab, AAU fik de 145 deltagere på temaweekenden ikke så lidt at tænke over.
Medlevende og meget engageret fortalte han om hvordan man kan - og ikke kan engagere folk i fællesskabet i en boligorganisation- om samskabelse.

De fleste mennesker er engageret i noget, er med i nogle fællesskaber - børnenes klasseråd, i sportsklubben, i hobby eller i grupper på f.eks. Facebook. Deltagelse i disse fællesskaber er for nogle drevet af pligt, men oftest af lyst og personligt engagement.
Samskabelse - når vi skaber sammen - gælder om at etablere fællesskaber, både hvor der kan være plads til alle, men også med den individuelle ansvarlighed.

Efter oplægget var der paneldebat om, hvordan vi engagerer beboere ude i afdelingerne, hvordan vi kan gøre det bedre eller bare anderledes.


Efter en kaffepause - skulle vores hoveder fyldes med idéen om bæredygtighed.
Thorkild, vores mavesure nabo i vores reklamer, var den "person" som skulle overbevises om idéen om bæredygtighed - og om at finde balancen mellem økonomi, miljø og muligheder.
I forbindelse med vores renoveringer har vi f.eks. opsat solceller og køkkenkværne samt lavet sociale klausuler, for blot at nævne nogle få tiltag i forbindelse med øget bæredygtighed.

I den efterfølgende paneldebat var der overvældende tilslutning til idéen om bæredygtighed, men også tvivl om hvor stor tilslutning, der også var, når det koster på huslejen. Fordelene skal være indsatsen værd, f.eks. nye gadelamper dækkes af besparelser på energiforbruget.

Lørdag aften var afsat til socialt samvær, med god mad og en svingom med bandet Brothers Inc.

Søndag morgen sluttede temaweekenden af med et oplæg af Lasse Juhl og Jens Utzon, Konxion, som er vores samarbejdspartner omkring de sociale medier.
Himmerland Boligforening har i et par år været særdeles aktiv på de sociale medier, fortrinsvis Facebook, hvor vi målt på bl.a. følgere er langt foran de øvrige boligorganisationer i Aalborg.

Deres råd til afdelingsbestyrelserne er, at Facebook er et fremragende medie til at skabe fællesskab i en afdeling, men også at en lukket gruppe er bedre end en åben profil, både for at beskytte evt. personlige oplysninger /problemstillinger og holde en sober tone i kommentarerne i gruppen.


 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger