Thorkild og Himmerland Boligforening

retur
Himmerland Boligforening tager hul på årets ottende måned med lanceringen af en omfattende imagekampagne, der i den kommende tid vil kunne opleves såvel i trykte som elektroniske medier.

Kampagnen har ikke mindst til opgave at gøre endnu flere opmærksomme på de mange fordele, der er forbundet med at bo i netop Himmerland. Det sker - sådan som tilfældet har været i den hidtidige kommunikation - med en god portion humor.

Pr. 6. august 2015 har vi haft 57.500 visninger. Pr. 13. august 2015 har vi haft 142.000 visninger på vores første film - den med Thorkild og fjordudsigt.

Vi har til formålet fået udviklet figuren Thorkild, personificeret af skuespilleren Troels Malling, som er den gennemgående person i kommunikationen.

Han er en misundelig, mavesur mand - en af dem, der altid brokker sig.
Og her gør han det over ting, som han finder uretfærdige, fordi andre har det så meget bedre end ham. Specielt hvis de bor hos Himmerland og blandt andet kan glæde sig over en god udsigt, en varmemester til at klare en masse praktiske ting i hverdagen og hvad der ellers er af fordele, når man ikke bor i ejerbolig.

Troels Malling Thaarup, som hans fulde navn er, er selv nordjyde, født i Vestbjerg i 1972.
Hans humoristiske potentiale er velkendt fra film som Min søsters børn vælter Nordjylland, Klassefesten og sine mange figurer i Krysters Kartel og Live fra Bremen.

Han er uddannet fra Statens Teaterskole i 2001. Skønt han ikke betegner sig selv som komiker, men skuespiller, er det sådan vi nok kender hans præstationer bedst.
Hans mange karakterer har en usvigelig blanding af dybde og humor, noget som tydeligt ses i rollen "Thorkild".

Reklamebureauet Combine har stået for den nye kampagne, som vil strække sig over det næste års tid.
Thorkild vil være synlig i bybilledet ved vores byggepladser, den grønne Himmerland bus, i Nordjyske, ugeaviserne og på tv.

De sociale medier og annoncer på nettet er også en meget synlig del af kampagnen.
Samtidig med kampagnen har vi skærpet vores øvrige profil med bl.a. nydesignet logo og søgemulighederne på vores mange boliger.



 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 

Himmerland Boligforening anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
Søg dokumenter

Se boliger
sitelist.html