Gå til Indhold

Så kom vi også i Arbejderen

retur
Himmerland Boligforening har efterhånden været i mange forskellige medier, været med på messer, været i tv og radio, denne gang omtales vi i fagbladet Arbejderen, i forbindelse med 3F´s nye kampagne: Et dumpingsfrit Danmark.

3F´s kampagne blev skudt i gang på byggeripladsen på Blåkildevej i Aalborg Øst, som er den første afdeling af Kildeparken, som gennemgår en omfattende renovering.

Boligforeningen har stillet både sociale klausuler og lærlingeklausuler til de firmaer, der bidrager til byggeriet. Ligeledes skal alle håndværkere på stedet have et ID-kort. Kortet gør det nemmere for myndighederne fra Skat og Arbejdstilsynet at tjekke, om bygningsarbejderne nu også får den løn, de skal have.

Direktør i Himmerland Boligforening Ole Nielsen ser det som en selvfølge, at de ansatte skal have ordentlige vilkår. Og han synes, det er helt naturligt at sætte kampagnen i gang på et sted, hvor der bor rigtig mange af 3F's medlemmer.

Han forklarer, at der er 10 procent af de ansatte er lærlinge, og at det lokale Jobcenter sidder med ved byggemøder for at spotte om nogle af de ansatte gerne vil i gang med en uddannelse.

Per Christensen, formand for 3F forklarer, at det overordnede mål med 3F-kampagnen mod social dumping er, at helt almindelige mennesker skal kunne leve og leve godt af deres arbejde.

Se artiklen her.


 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger