Hjælp på vej til trængte lejere

retur
I efteråret 2014 gik Himmerland Boligforening i rette med pengeinstitutternes inddrivelse af gæld, så lejere i boligforeningen i værste fald ikke har penge nok til husleje og mad. Og nu ser der ud til, at der kommer noget ud af kritikken.

- Vores og andre boligorganisationers kommentar til pengeinstitutternes hidtidige praksis har ført til, at Finansrådet, der er interesseorganisation for bankerne og sparekasserne, nu lægger op til at medlemmerne ikke længere skal fastholde opkrævningen af deres lån hos lejere, der er så pressede økonomisk, at de ikke har råd til huslejen. Der er reelt ikke noget nyt i dette, for der er jo blot tale om, at Finansrådet nu vælger at indskærpe over for pengeinstitutterne, at de skal sørge for at overholde en allerede længe eksisterende bekendtgørelse om god bankskik. Og den siger klart og tydeligt, at pengeinstitutterne skal fare med lempe, når inddrivelse af gæld bringer folks evne til at betale husleje i fare. Men det er naturligvis glædeligt, at Finansrådet nu har forholdt sig til kritikken. Vi er også glade for at se, at man fra rådets side lægger op til drøftelser af nye modeller for lån til pressede lejere, siger Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen.

Himmerland Boligforening gør i lighed med en række af landets øvrige store boligorganisationer en betydelig indsats for at hjælpe de beboere, der er økonomisk trængt.

- Vi har i flere år haft egen økonomisk rådgiver, som gør et stort arbejde for at sikre, at beboerne ikke kommer derud, hvor de ikke længere kan betale husleje. Men det er jo så som så med de bestræbelser, når pengeinstitutterne ikke støtter os i dette arbejde - eller i al fald ikke har gjort det hidtil, siger Ole Nielsen.

Lejere, der ikke selv kan finansiere indskuddet til en bolig i for eksempel Himmerland Boligforening, kan på visse betingelser få en kommunal lånegaranti.

- Med den i hånden kan de låne pengene uden, at banken eller sparekassen risikerer et tab. Men selv om de særlige indskudslån er absolut risikofrie for pengeinstitutterne, har vi set renter på både 13 og 17 procent. Det er uhyrligt, na°r der er tale om lån, som kommunen garanterer for, siger Ole Nielsen. Og han fortsætter:

- Derfor valgte vi at tage spørgsmålet op, da vi senest havde vores egne bankforretninger i udbud. Vi spurgte ganske enkelt, hvad pengeinstitutterne kunne tilbyde i relation til de kommunegaranterede indskudsla°n og traf vores beslutninger blandt andet ud fra dette. Vi har netop indgået en aftale med vores bankforbindelse, så vi for fremtiden kan tilbyde vores lejere en rente på 8 procent på de kommunalt garanterede indskudslån, hvis de vælger at benytte samme pengeinstitut som os.

Se udsendte pressemeddelelse her.



 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 

Himmerland Boligforening anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
Søg dokumenter

Se boliger
sitelist.html