Gå til Indhold

Fælles indsats skaber praktikpladser til flygtninge

retur
 I den netop offentliggjorte publikation "Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse" pointerer regeringen, at det at være i beskæftigelse eller under uddannelse er en vigtig del af det danske fællesskab. Konkret skal de flygtninge, der kommer til landet, hurtigst muligt i arbejde blandt danske kolleger, lære sproget og bidrage til samfundet.

I Aalborg har FOKUS Folkeoplysning, Himmerland Boligforening og Aalborg Kommunes familie- og beskæftigelsesforvaltning straks taget handsken op og etableret et samarbejde, der skal hjælpe blandt andre flygtninge fra Syrien med at få god kontakt til arbejdsmarkedet.

- Som en af landets større almene boligorganisationer har vi en forpligtelse til at engagere os - dels fordi vi kan bidrage med arbejdspladser, dels fordi en række af de mennesker, som indsatsen kan komme til gode, bor i en af vores afdelinger, siger Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen.

Himmerland Boligforening, der en virksomhed med meget forskelligartede arbejdsfunktioner, vil være i stand til at stille et større antal praktikpladser til rådighed for flygtninge i Aalborg Kommune. Da der af hensyn til flygtningenes sprogundervisning er tale om beskæftigelse på nedsat tid, vil Himmerland Boligforening kunne bidrage med op til 60 praktikpladser.

Det er FOKUS Folkeoplysning, der skal sikre, at praktikpladserne bliver besat, så det giver mening for den enkelte flygtning.
- Et godt match fra starten er helt afgørende for, at praktikopholdet har mulighed for at føre til ordinært job og langsigtet integration på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed, siger Bjørn Salling , der er leder af FOKUS Folkeoplysning i Aalborg.
Den lokale afdeling af FOKUS Folkeoplysning har truffet aftale med Jobcenter Aalborg om at styrke integrationsindsatsen, nærmere betegnet i projektet "FOKUS Flexpraktik". Bjørn Salling uddyber:

- Det handler i sin enkelthed om at kombinere danskundervisning på Sprogcenter Aalborg med praktik i lokale virksomheder.
Det er vores håb, at samarbejdet med Himmerland Boligforening vil inspirere flere virksomheder til at åbne dørene for de mange flygtninge fra blandt andet Syrien, som Aalborg Kommune i den kommende periode skal huse og integrere.

Jesper Dahlgaard, der er jobcenterchef i Aalborg Kommune, hilser samarbejdet velkommen:
- Det er en god historie, der forhåbentlig kan skabe mere udvikling - allerede nu og når flere virksomheder gør ligesom Himmerland Boligforening. Og så understøtter det målet om, at få flygtninge ud i erhvervslivet så hurtigt som muligt.


 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger