Gå til Indhold

Torsdag den 19. juni 2014 kl. 17.00 

retur
 
1: Godkendelse af forretningsorden for repræsentantskabet

Bestyrelsen i afdeling 53, Hvidkildevej havde fremsendt følgende forslag (forslag A), som blev behandlet under dagsordenens punkt 1:

"Forslag til procedure ved udarbejdelse af opstillingsliste over kandidater til organisationsbestyrelsen:
Det foreslås, at opstillingsrækkefølgen afgøres ved lodtrækning.
Kandidater, der genopstiller, markeres med (G) efter deres navn.
Kandidater, der genopstiller i lodtrækningen om opstillingsrækkefølgen på lige fod med øvrige kandidater."

Repræsentantskabet tilsluttede sig forslaget, hvorefter den tilsendte forretningsorden blev godkendt, med tilføjelse af det besluttede forslag.


 
2: Valg af dirigent

Organisationsbestyrelsen foreslog Hans Jørgen Simonsen, afdeling 14, Golfparken som mødets dirigent. Hans Jørgen Simonsen takkede for valget og konstaterede, at mødet var lovligt indvarslet, oplæste herefter mødets dagsorden. foreslog Pia Baré, administrationen, som referent samt følgende til stemmeudvalg:

Gunhild Bjørn, administrationen
John Svalgaard, administrationen
Bent E. Jensen, Deloitte

Repræsentantskabet tilsluttede sig forslaget.

Hans Jørgen Simonsen gav herefter orden til formand Ib Fruensgaard.


 
3: Organisationsbestyrelsens årsberetning for 2013

Ib Fruensgaaard aflagde mundtlig beretning og causede herunder over årets gang.
Den skriftlige beretning var udsendt til repræsentantskabet som bilag. Se årsberetningen her

Herefter overgav dirigenten beretningen til debat.

Børge Juul, afdeling 53 påpegede, at nøgletallene i årsregnskabet ikke var korrekte for afdeling 53, så gerne at dette blev rettet.

Jeanette Lemus, afdeling 52, efterspurgte 3D tegninger på hjemmesiden. Til dette kunne Ole Nielsen oplyse, at 3D tegninger gerne skulle kunne ses på hjemmesiden efter sommerferien..

Herefter blev organisationsbestyrelsens beretning enstemmigt vedtaget.


 
4: Godkendelse af årsregnskab for 2013

Årsregnskabet var udsendt til repræsentantskabet sammen med dagsorden.

Ole Nielsen gennemgik regnskabet, og havde udvalgt nogle poster, som erfaringsmæssigt var de punkter, der var interesse for.

Der var spørgsmål fra forsamlingen med hensyn til dispositionsfonden. Ole Nielsen redegjorde for dette, og kunne konstatere, at det desværre ikke var muligt at imødekomme alle ønsker.

Herefter blev regnskabet enstemmigt vedtaget.


 
5: Nedlæggelse/nedrivning af 7 boliger i afdeling 51, Blåkildevej

Repræsentantskabet havde sammen med dagsorden fået tilsendt bilag, der belyste baggrunden for ønske om ansøgning om nedlæggelse/nedrivning af 7 lejemål i afdeling 51, Blåkildevej i forbindelse med renovering.

Organisationsbestyrelsens bemyndigelse til at gennemføre nedlæggelse/nedrivning af de 7 boliger blev enstemmigt vedtaget.


 
6: Indkomne forslag

Der var kommet 2 forslag, hvor forslag A var behandlet under dagsordenens punkt 1.

til forslag B bemærkede Ole Nielsen, at dispositionsfonden ikke kan forud disponeres, og kun kan anvendes til afdelinger i nød eller til imødegåelse af lejetab.
Derfor var det ikke muligt - rent lovgivningsmæssigt - at vedtage forslaget. Herefter bortfaldt forslaget.


 
7: Valg af 4 medlemmer til organisationsbestyrelsen

På valg er:
Ib Nielsen, afdeling 35, Runddyssen
Henrik Møller, afdeling 36, Runddyssen
Kai Stig Sørensen, afdeling 40, Fredrik Bajers Vej
Ester Christiansen, afdeling 70, Liselund

Der blev foreslået yderligere 2 kandidater:
Christian Mogensen, afdeling 51, Blåkildevej
Simon Esoersen, afdeling 62, Niels Bohrs Vej

Valgt blev:
Ib Nielsen, afdeling 35
Henrik Møller, afdeling 36
Simon Espersen, afdeling 62
Ester Christiansen, afdeling 70


 
8: Valg af 3 suppleanter til organisationsbestyrelsen
Forslået og valgt blev:
Frits Ingemann, deling 64 som 1. suppleant
Christian Mogensen, afdeling 51 som 2. suppleant
Palle Nielsen, afdeling 3 som 3. suppleant

 
9: Valg af revisor
Deloitte blev genvalgt.

 
10: Eventuelt

Det var fra en af mødedeltagerne forslag om, at regnskab og beretning fremover blev trykt hos en bogtrykker i stedet for at blive udsendt elektronisk.

Ole Nielsen afviste forslaget, hvortil der ikke var yderligere kommentarer.

Ib Fruensgaard afsluttede mødet.


 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger