Kom til Åbent Hus på Fyrkildevej!


Vores tidligere Åbent Hus var ganske velbesøgt, og derfor holder vi endnu et søndag den 27. oktober klokken 13-15. Her kan du få lov at opleve både to- tre- og fireværelses lejligheder, når vi fremviser seks forskellige nyrenoverede lejemål.

Alle er velkomne til Åbent Hus.



FORDELE VED AT FLYTTE TIL FYRKILDEVEJ
- Adgang til grønne områder
- Fælleshus, der må lejes til familiearrangementer el.lign.
- Mulighed for at holde husdyr
- Gode parkeringsmuligheder
- Billigt fællesvaskeri med udstyr fra Miele
- Boliger med god skabsplads
- Du er tæt på afdelingens servicekontor, der ligger på Fyrkildevej 7

På vores servicekontor er du altid velkommen til at komme og låne både trailer og værktøj. Personalet står alle hverdage klar til at hjælpe med både store og små boligudfordringer. I 9220 har vi fokus på, at du får mere service for pengene. 

BOLIG PÅ FYRKILDEVEJ
Du kan smugkigge lejlighederne på vores hjemmeside:







Det er ikke nødvendigt for dig at være medlem af Himmerland Boligforening for at komme til Åbent Hus. Ved du allerede nu, at du er interesseret i at overtage en af vores lejligheder, kan du med fordel blive medlem her og på den måde sikre dig en god plads på ventelisten:

BLIV MEDLEM

OMRÅDETS FACILITETER
Fyrkildevej er for dig, der ønsker en velindrettet bolig i et børnevenligt område med gode legefaciliteter. På Fyrkildevej er du tæt på daginstitutioner, campus ved Aalborg Øst, det nye supersygehus samt Sundheds- og Kvartershuset.
I Sundheds- og Kvartershuset har du en række sundhedstilbud inden for rækkevidde. Det indebærer blandt andet:

Apotek                               Stressklinik
Lægerne Sløjfen               Scanningsklinik
Hudlæge                           Reumatologisk klinik
Tandkliniker                      Center for Almen Medicin
Fysioterapi                        Lasercenter Nord
Psykolog

HANDLE- OG SPISEMULIGHEDER
Desuden byder Sundheds- og Kvartershuset på spisestedet KaffeFair. Caféen byder både på muligheden for at hente take away eller nyde din mad i caféen. Principperne for maden er, at det skal være til at betale, samt at det skal være sundt og lækkert. Du har mulighed for at besøge caféen fra kl. 8-15 alle hverdage med undtagelse af fredag, hvor der lukkes kl. 14. Det er et must at prøve den lækre frokostbuffeten med et stort udvalg af økologiske retter fra kl. 12-13. 

KAFFEFAIR FACEBOOKSIDE

Du har mulighed for at handle i Min Købmand og Fakta, og til større indkøb har du en føtex, der ligger omkring én km væk.

Det bliver dog inden længe muligt at handle inden for gåafstand. Der er bebyggelse i gang til ikke mindre end to dagligvarebutikker; en Netto og en Lidl lige på den anden side af Humlebakken.


OFFENTLIG TRANSPORT
På Humlebakken får du gode busforbindelser til og fra midtbyen, da bus 11 og 14 kører med under ti minutters mellemrum til og fra Humlebakken. Fra Smedegårdsvej kører bus 17 hvert 20. minut til midtbyen.

Snart kommer den førerløse SMARTbus, der kommer til at forbinde Tornhøj og Skallerupvej ved at køre langs Astrupstien. Meningen er, at bussen skal skabe mere mobilitet i området ved at køre med jævne mellemrum med 10 indlagte stoppesteder. 

Vi glæder os til at se dig den 27. oktober fra klokken 13-15 på Fyrkildevej 108-118. Alle er velkomne!

 
© abhim.dk
 
 

Søg dokumenter

Se boliger