top_historie01

Jeg får mere for pengene her
 
Da Miles skulle se sin nye bolig på adressen Rendsburggade 28, var han meget spændt på, hvad der mon ventede ham.

Papirerne sagde "28-13-01" og det kunne jo sådan set både være lejlighed 13 på 1. sal og lejlighed 1 i toppen af afdelingen Larsen Waterfront
.


Så meget desto større var glæden, da medarbejderen fra Himmerland Boligforening fortalte Miles, at han faktisk skulle bo på 13. sal. Ud over en enestående udsigt over Limfjorden blev den nye beboer overrasket til den meget positive side, da han så området omkring Rendsburggade. 

Han havde nemlig tjekket det på Google Street View, der gav indtryk af et egentligt kaos med byggerod og store maskiner. "Det så lidt deprimerende ud", mindes Miles. 



Og man må sige, at han havde noget at sammenligne med, for før indflytning i Larsen Waterfront til studiestart i 2016, kom Miles fra en lille, dyr lejlighed i København - uden eget køkken, men til gengæld med udsigt til et parkeringshus.

Miles, der læser International Virksomhedskommunikation på Aalborg Universitet, havde inden flytningen brugt en del tid på at lære Aalborg at kende - på afstand. Han ville meget gerne bo i Larsen Waterfront på grund af både beliggenhed og pris. Og han er ikke i tvivl om, at han har fået større økonomisk frihed i Aalborg: "Jeg får mere for pengene her - og det gi'r plads til at gøre, hvad man vil."

Miles er meget glad for sit studieliv i Aalborg. Der er steder at læse, når han ikke vil være i sin lejlighed - blandt andet Studierummet i Østre Havnegade og universitetsbiblioteket i Nordkraft. 



Han løber en del og også i den forbindelse ligger Rendsburggade perfekt. Miles har opdaget mange skønne steder i Aalborg på sine løbeture - for eksempel Østerådalen, Vestre Fjordpark og Golfparken. Om byen betragtet under ét siger han: "Det hele er der bare."

Den lave husleje giver Miles mulighed for at gøre en masse ting, blandt andet at komme ud for at opleve byen. Han er vild med havnefronten, hvor han bruger både plæner og baner. Og så har han heller ikke voldsomt meget imod at bo ganske tæt på Jomfru Ane Gade.

I forbindelse med indflytningen i Larsen Waterfront ydede Aalborg Kommune et depositumlån, hvilket Miles var meget imponeret over - og taknemmelig for.

 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Søg dokumenter

Se boliger