Mere for pengene

"Sådan et sted skal jeg aldrig bo", tænkte han, men efter et års tid flyttede han ind, for nu var det blevet til "Der vil jeg bo". Og faktisk er Palle så glad for Danagården, at han har tænkt sig at blive boende - "til de bærer mig ud i en étværelses".

For mange af beboerne i Himmerland Boligforening er fællesskab et centralt ord. Ikke som et sidde-lårene-af-hinanden-fællesskab, men at være fælles om ting, man har lyst til at dele med hinanden.

I nogle afdelinger er det store, veltilrettelagte fester. Andre steder er det mere spontane ting, der pludseligt opstår i kraft af livet mellem husene. Uanset hvad er fællesskab en ting, vi igen og igen hører fremhævet af beboerne i Himmerland Boligforening.

Man kan roligt sige, at Veronica og Søren Simoni - og deres familie - har det i blodet. Ikke alene har de to boet i flere Himmerland-afdelinger gennem de seneste cirka 15 år. Deres datter, som fylder 18 i år, er skrevet op. Og hendes lillebror bliver det, når han runder 15. Om det så er Sørens forældre, bor de hos Himmerland.

I dag bor Veronica og Søren i Pontoppidanstræde. Det er de glade for. Men de tænker også med glæde tilbage på, da de flyttede fra et andet boligselskab til afdelingen på Ravnkildevej. Det, der virkelig gjorde forskellen, var den store have, som de dækkede over, når der var fest. Og at Søren selv kunne opgradere deres hjem ved at udvide terrassen til cirka 40 kvadratmeter.

Hjem til de 140 kvadratmeter på 12. sal i Magisterparken, som de har valgt i stedet for en større villa. "Neeej, det er dejligt - så er vi hjemme", lyder det ofte fra dem begge.

De er også enige om, at de har byens bedste udsigt og beliggenhed: "Man finder ikke et sted som det her andre steder i byen". Her på 'Kavalergangen', som herrerne på 12. kalder deres etage - fordi der bor så mange flinke mænd.