Der var liv og glade dage

Da Simon Espersen i 2012 flyttede fra Sønderjylland til Ramblaen på Niels Bohrs Vej nær Aalborg Universitet, var det hele helt nyt. Afdelingen var netop taget i brug og Simon blev dens første formand - valgt af de første beboere. Netop fordi alt var nyt og alle beboere var friske fra fad, opstod der hurtigt et stærkt fællesskab, der blandt andet førte til mange fester. "Der var liv og glade dage", siger Simon.

Fra første færd manglede der borde og bænke på Ramblaen, så beboerne kunne sidde uden for og hygge sig. Der var ingen penge i afdelingskassen, så derfor tog formanden og de øvrige fra bestyrelsen til grænsen, hvor de købte øl, sodavand og spiritus. Det var ikke - kun - tiltænkt dem selv, men nok så meget som noget, der kunne sælges til fester og på den måde blev der skabt et overskud, der kunne finansiere de ønskede møbler. 
Simon fortæller, at de på et tidspunkt sendte et billede rundt i Himmerland Boligforening, hvor man kunne se en trailer fyldt med øl, et lighedstegn og så nogle bænke. Billedet resulterede i, at de unge mennesker i Ramblaen blev tilbudt at låne borde og stole af en afdeling i Kanalkvarteret - og afdelingens første køleskab blev fundet i forbindelse med, at administrationen blev tømt. Senere fik de blandt andet en transportabel orange bar med indbyggede køleskabe finansieret af afdelingen selv.















...

Simon vurderer, at der blev holdt en intern fest cirka hver anden måned. Men ambitionerne var til noget større og den sidste lørdag i august 2015 holdt de en festival med navnet Summer Party. Her spillede lokale bands for de 500-600 festivaldeltagere. Det var gratis at deltage, for hensigten var ikke at skabe overskud. 

"Vi ville holde så store fester som muligt, så billigt som muligt", siger Simon. Summer Party 2015 fik økonomisk støtte fra både Trekanten Kulturhus, SparNord og Himmerland Boligforening, hvilket gjorde det muligt at give de første 1000 øl til deltagerne og fylde 400 sultne gæsters maver. Alt dette lykkedes kun med hjælp fra de mange frivillige, der ydede en stor arbejdsindsats før, under og efter festivalen.

Året efter blev det også til et Winter Party - nu på Trekanten i det østlige Aalborg. 

Efter fem år - dem alle som formand - flyttede Simon til afdelingen i C.V. Jessens Gade - afd. 8. I dag sidder han i afdelingsbestyrelsen for afd. 8 og i Himmerland Boligforenings organisationsbestyrelse. Han mindes det som en spændende proces at lande i en afdeling, hvor det gik fra "fra nul og til en festival med mange mennesker". Det var en sjov og meget lærerig oplevelse, som mange var en del af i de år, Simon var i Ramblaen. 

 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Søg dokumenter

Se boliger