Beboermøde den 3. september 2018

Afdeling:
Brohusgade m. fl.
Referent:
Kirsten Kjølbye
Dato og kl.:
3. september 2018 kl. 19:00
Sted:
Skyloungen - Rendsburggade 28
Deltagere:
Fra Himmerland deltog: Kim Sørensen, Jimmy Rasmussen, Allan Revsbech Ib Fruensgaard og Kristian Pedersen. Fra bestyrelsen: Kirsten Kjølby, Helle Thagaard, Peter Neve, Margit Hansen og Hanne Stenbakken. Fra afd. 46 ca. 60 beboere
1: Godkendelse af forretningsorden for beboermødet

Kirsten bød velkommen og efter godkendelse af forretningsordenen gik vi over til dagsordenen.

2: Valg af dirigent

Ib Fruensgaard blev foreslået og valgt.

3: Afdelingsbestyrelsens årsberetning

Vi ser tilbage på året fra september 2017- til september 2018, som har kørt godt med de forsk. Aktiviteter. Gymnastikken har kørt igennem hele året, men med et meget reduceret antal i 2017. Her mødte ca. 6- 8 personer, men der kom dog flere, når kaffen kom på bordet. Efter gymnastikken kommer kortspillerne og fylder ved bordene, hvor de ca. er 15-16, der spiller kort hver onsdag, og her ser det også ud til at de hygger sig. Vi har som sagt haft vores bingo og maddag. Vores bingo er gået fint igennem året, Vores maddag har været godt besøgt, vi har kørt det igennem med mindst 20 -25 personer og sommetider lidt flere. Vores julefrokost 2017 var dog en glæde, da 35 havde tilmeldt sig og vi havde en hyggelig dag med mad, pakkespil og dans. Lørdag den 5. maj Kl.10 holdt vi have/øens-DAG hvor vi var 16 personer, der hyggede os, og de som havde lyst og overskud hjalp med til at fylde jord i potterne og fik sat pavilloner op, derefter drak vi kaffe og fik rundstykker og kage samt en lille en til halsen. Den 2. juni var vi 23 personer som kørte med Olesens busser til Viborg hvor vi spiste på Rindsholm Kro. Ved Rindsholm kro ligger Mindelunden til minde om de mere end 100.000 danskere, der har været udsendt i fredens tjeneste for FN, NATO, OSCE og EU. En god middag med hovedret og kaffe og æblekage. en gåtur i mindelunden, hvor kroværten fortalte om, hvordan det hele var kommet op og stå. Den 23. juni holdt vi som sædvanlig Sankt hans med 25 tilmeldte, som hyggede sig med pølser, bål og heks og sang. Den 25. august 2018 holdt vi grisefest for beboerne, maden bestod af helstegt pattegris med tilbehør, og til denne dag var vi i fælleshuset, da vejrudsigten havde lovet regn, vi var ca. 34 personer, og den gik godt, og de som var mødt op, kom med et godt humør. I år var underholdningen en tipskupon med 13 rigtige, men kun 1 have 12 rigtige og det var Anders. I 2018 har bestyrelsen også været til diverse temadage over 2 dage, repræsentantskabsmøde samt andre møder og markvandring med boligforeningen.
I 2018 har vi også fået nye parasoller til øen. Bestyrelsen har også arbejdet på at få nye køkkener, det er dog på frivillig basis. Vi venter på at få nogle løsningsforslag og priser fra køkkenfirmaet.
Når vi ved noget mere bliver der holdt et informationsmøde for de som er interesserede. Ellers har det været et år, som er gået meget roligt og ikke med de store udsving.
Der har været en del udskiftninger i lejlighederne, da nogle er kommet på plejehjem eller ikke er her mere, og derfor vil vi i bestyrelsen gerne sige VELKOMMEN til de nye lejere, som er kommet hertil, og vi håber at de må befinde sig godt her. Det var så det vi havde med for i år
Formanden fremlagde beretning for året. Efter enkelte spørgsmål blev beretningen taget til efterretning.
Spørgsmål vedr. emhætter. Hvis emhætten er defekt, skal man henvende sig til Kristian. Det koster 322.000 at skifte samtlige emhætter, og det har afd. Ikke råd til, så kun hvis emhætten er itu, bliver den skiftet. Kan man bruge råderetten til udskiftning af emhætte? Svaret er nej. Hvad koster en ny emhætte? Prisen kommer på opslagstavlen.
Beretningen blev godkendt.

4: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2019

Jimmy orienterede om budget 2019. Der var ingen spørgsmål. Budget 2019 er vedtaget.

5: Indkomne forslag

Der er indkommet 5 forslag. Forslagene var tidligere sendt ud til beboerne og omhandlede:
1: forslag om opsætning af korrekte numre ved hver scooterplads.
Der sættes numre på scooterpladserne
2: forslag om at holde kat. Forslaget sendes til urafstemning.
3: forslag om benyttelse af ledige p pladser til eks. gæsteparkering
Der kan uddeles parkeringstilladelse til kort parkeringstid. (eks. Håndværkere). Der er tre godkendte parkeringspladser i gården. Der var nogen diskussion om, hvor man må parkere, og hvem udsteder tilladelser. Man undersøger hvordan vi kan underrette beboerne.
4: forslag vedr.: 1. planlægning, modernisering og vedligeholdelse af opgangene i afd. 46. 2.facadedørene langs Østre kanalgade ønskes monteret med automatiske døråbnere som ved nyrenoverede indgangsdøre/partier. Himmerland og bestyrelsen går i gang med at forberede vedligeholdelse af opgange 2020.
Teknisk afd. Undersøger muligheder vedr. montering af automatiske døråbnere på dørene i Østre kanalgade.
5: at der kun kan tildeles 1 Carport/p plads pr. lejemål.
Forslaget udgår, da forslaget er lovstridigt.

6: Valg af 3 medlemmer til afdelingsbestyrelsen

 På valg er: Kirsten Kjølby – modtager genvalg
Helle Thagaard – modtager genvalg
Margit Hansen – modtager genvalg
Der var ikke opstillet flere kandidater så alle tre blev genvalgt

7: Valg af suppleanter

. Gitte blev valgt.

8: Eventuelt

Porten lukker for tidligt og åbner for tidligt. Kristian undersøger.
Afskalning af døre og vinduer ud mod Østre kanalgade. Teknisk afd. Ser på problemet.
Beskæring af træer sker foråret 2020.
Dårlig lyd i lokalet. Der forsøges at rette op på det til næste år.
Mere lys i kælderen. Teknisk afd. Ser på sagen.
Legepladsen skiftes i 2020.
Mødet sluttede kl. 20.19
Efter mødet konstituerede bestyrelsen sig med Kirsten Kjølby som formand, Hanne Stenbakken som næstformand, Helle Thagaard som kasserer, Margit Hansen og Peter Neve og som bestyrelsesmedlemmer.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK