Bestyrelsesmøde den 9. januar 2017

Afdeling:
Sallingsundvej
Referent:
Gunnar O. Rasmussen
Dato og kl.:
9. januar 2017 kl. 18:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Tina Ochsendorf, Daniela Gina Sessa, Heidi Ochsendorf, Majken Cravach, Gunnar O. Rasmussen, Bent Bisgaard Jensen og Claus Fallingborg fra Bredbånd Nord
1: 1: Godkendelse af sidste referat samt dagsorden

Referat og dagsorden godkendt. Der var et par kommentarer fra Bent.

2: 2: Orientering fra varmemester

Låse/håndtag til molokker: Bent indhenter tilbud til næste møde.

- Evaluering af prøveperioden med vagtfirmaet R4Y: Der er mindre "støj" ved Aktivitetshuset om aftenerne nu, efter at R4Y patruljerer der. Der vil komme en fast bil til området som resultat af, at flere veje ønsker dem tilknyttet. Beslutning: Sallingsundvej forlænger aftalen med R4Y.

- Vedrørende fugtproblemer i flere lejligheder: Bent har lavet forskellige målinger af ydervæggene, og har muligvis fundet årsagen til problemerne. Der vil blive foretaget yderligere målinger.

- Saltning: Det blev taget op, hvilken mængde af salt, der er hensigtsmæssig på de forskellige områder, og saltningen vil blive justeret enkelte steder.

- Vedr. punkter fra sidste møde: Bent har lavet en slags dørlukker til døren fra festsalen til gangen i Fælleshuset med henblik på at reducere støj ved sammenkomster. Der er også sat puslebord op på det ene toilet i Fælleshuset.

- Juletræ: Bestyrelsen har besluttet, at Sallingsundvej selvfølgelig skal have sit eget juletræ, så fra og med næste jul vil der være et juletræ med lyskæde ved indgangen til vejen. Der blev diskuteret, hvor det skal stå, hvilken slags træ, det skal være med mere.

3: 3: Affaldssortering

- Vedrørende fremtidig affaldssortering i de enkelte lejligheder, havde Bent flere billeder med af mulige affaldsstativer. Skabene under køkkenvasken er dog ikke ens i alle lejligheder, så der er behov for forskellige modeller og undersøgelser/opmålinger af skabe i de forskellige køkkener. Vi arbejder videre med punktet på næste møde.

4: 4: Fælleshuset (renovering af køkken, nye møbler, gardiner og anlæg)

- Vi har besluttet at fokusere på nyt køkken og udskiftning af møbler i første omgang. Så tager vi nye gardiner og nyt musikanlæg senere.

- Vi vil indhente tilbud fra leverandører af nye møbler inden næste møde.

- Mht. nyt køkken inviterer vi i nærmeste fremtid køkkenleverandører til at komme forbi og give forslag til, hvordan køkkenet kunne se ud.

5: 5: Vinduespudsning

- Nogle beboere har allerede aftaler med vinduespudsere, men flere beboere - også på andre veje i Sundparken - efterspørger en vinduespudser. Bestyrelsen arbejder på at få et tilbud fra et vinduespudserfirma, hvor prisen er fast pr. vindue eller lejlighed, og hvor det er op til den enkelte beboer at lave aftale med og afregne med vinduespudseren. Vi venter på et konkret tilbud, så punktet går videre til næste møde.

6: 6: Aktivitetsudvalget

Efter opfordring fra Rikke Engelbrecht - vores beboerkonsulent - som er tovholder i aktivitetsudvalget, blev der diskuteret, hvilket antal repræsentanter fra de enkelte veje i Sundparken, der er passende, og hvem der skal sidde der. Årsagen til dette punkt er, at der er en meget skæv fordeling af repræsentanter i udvalget i forhold til de enkelte veje. Nogle veje har kun én repræsentant, mens andre har 4. Vi blev enige om, at et maks. antal på 4 fra hver vej er passende i første omgang.

7: 7: Bredbånd Nord - igangsætning

Vi havde besøg af Claus Fallingborg fra bredbånd Nord, som præsenterede os for den kommende løsning med fibernet for Sallingsundvejs beboere. Der er lavet en køreplan. Fibernet på Sallingsundvej bliver aktuelt i 2017. Der kommer mere info i postkassen i denne måned.

- Indledende infomøder bliver afholdt fra den 30. januar til 3. februar i Aktivitetshuset. Derefter vil repræsentanter fra Bredbånd Nord være til stede i Aktivitetshuset hver onsdag kl. 14.00-18.00 indtil 29. marts. Derudover er der mulighed for, at de kan være der enkelte formiddage, hvis ovennævnte tidspunkt passer dårligt.

- Alle lejligheder får installeret en boks/modtager i væggen, og Stofas udstyr i skabene i gangen kan genbruges, så beboerne ikke behøver at bore huller i væggene, hvis de ønsker kabel-tv og kabel-internet i værelserne.
- Det er helt op til de enkelte beboere, om de vil bruge fibernet løsningen fra Bredbånd Nord. Der er ingen tvang!

- Det er besluttet, hvornår fiberkablerne bliver gravet ned, og de starter omkring d. 1. juni 2017 med at etablere fibernet; dvs. grave kabler ned etc. Behovet for at grave kablerne ned er minimalt, da der er tunneler/krybekældre under blokkene, hvor kablerne kan trækkes.

8: 8: Hyggeaften - banko den 18. januar 2017

Planlægning af banko arrangementet.

- Der er hyggeaften med banko i vores Fælleshus på onsdag d. 18. januar, så sæt kryds i kalenderen der. Der er rigtig gode præmier på spil, så vi håber at se mange beboere til arrangementet. Mere info kommer i postkassen.

9: 9: Meddelelser

Parkering: Der har været problemer med ulovlig parkering mellem blokkene gennem længere tid, selvom der er masser af p-pladser på parkeringspladsen ved de øverste blokke og nedenfor Aktivitetshuset. Derfor kommer der nu P-vagter på inspektion.

- Diverse vedrørende låneværelser.

- Miele: Endnu engang problemer med Briksystem.

- Lukket møde: Diverse ting

10: 10: Næste møde

Næste møde er mandag den 6. februar 2017. Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at møde!

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK