Gå til Indhold

Lader du denne misforståelse bestemme dit boligvalg?

retur

Himmerland Boligforening oplever, at flere nordjyder tror, at en beslutning om at flytte i lejebolig er lig med et farvel til muligheden for at renovere og forbedre sit hjem. Det er dog en udbredt misforståelse, lyder det fra boligforeningen, der står for udlejningen af cirka 7.000 lejemål i Nordjylland.



Interessen for boligfornyelse er stor herhjemme. Især tv-programmer om indretning, renovering og nybyggeri som "Nybyggerne" og "Kender du typen?" hitter og klistrer os i stor stil til skærmen, når de vises. Og netop den tendens har en stor betydning for vores valg af bolig. Det mener man hos Himmerland Boligforening, der oplever, at flere nordjyder ikke er klar over, at man gerne må lave boligforbedringer og ombygninger i en lejebolig. 


- Selvom interessen for lejeboliger generelt er stigende, oplever vi, at mange bliver overraskede, når det går op for dem, er de har mulighed for eksempelvis at lave et nyt køkken, når de bor hos os. Det er en udbredt misforståelse, at et farvel til ejerboligen samtidig er et farvel til din ret til at lave om i boligen, og den vil vi gerne hjælpe med at korrigere, forklarer direktør i Himmerland Boligforening, Ole Nielsen, og fortsætter:


- Som beboer i en almen bolig har du råderet, hvilket i sin enkelthed betyder, at du har ret til at ændre din bolig. Det kan både dreje sig om mindre forbedringer eller

større ændringer, og du har derfor rig mulighed for at sætte dit eget personlige præg på hjemmet.


Ole Nielsen siger supplerende, at der især er tre ting, du skal være opmærksom på, når du ønsker at foretage ændringer i din almene lejebolig:


1) Husk at søge tilladelse
Inden du påbegynder ændringer af din bolig, skal du huske at søge tilladelse hos din boligforening. Dette gøres skriftligt, hvor du giver en række oplysninger - herunder en beskrivelse af ændringen, tidspunktet, prisoverslag m.m. Vær desuden opmærksom på, at nogle projekter kræver byggetilladelse hos kommunen. Det ved din boligforening, som også står for at indhente tilladelsen hos kommunen.




2) Du har måske ret til godtgørelse
Der skelnes inden for råderetten mellem to typer boligændringer: forandring- og forbedringsarbejder. Forandringsarbejder er en eller flere ændringer, der ikke øger lejeboligens værdi, mens forbedringsarbejder modsat forhøjer boligens værdi. Denne skelnen har betydning for din ret til godtgørelse, når/hvis du flytter.

Forbedringsarbejder som eksempelvis et nyt køkken giver ret til godtgørelse, hvilket forandringsarbejder ikke gør. Forandringsarbejder kan både være permanente eller kræves reetableret, når du flytter, og her er det din boligforening, der afgør om forandringen har interesse for nye lejere.


3) Du kan ændre ruminddelingen
Du har både ret til at flytte, fjerne og opsætte skillevægge, og der skal ikke foretages reetablering, når du fraflytter boligen. Dette giver som udgangspunkt ikke ret til godtgørelse, men det kan være tilfældet, hvis arbejdet er i forbindelse med et forbedringsarbejde som eksempelvis et nyt bad.




Forandringsarbejder:
 Tapet på malet væg
 Gulvbelægning
 Skillevægge
 Maling på væg i stedet for tapet.



Forbedringsarbejder:
 Køkken (bordplade, køkkenvask, afløb m.m.)
 Bad (fliser, toilet, håndvask, badekar m.m.)
 Energi- og ressourcebesparende (Indvendig efterisolering,

vandbesparende toilet m.m.)

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger