Himmerland sætter fokus på arkitekturen

retur
I dagene 3.-6. maj sætter Aalborg Arkitekturfestival 2018 fokus på en række aspekter i tidens og fremtidens arkitektur - og Himmerland Boligforening er også denne gang blandt arrangørerne.

- Vi lægger ud 4. maj i Skyloungen på Larsen Waterfront, Rendsburggade 28, med et debatmøde om "Den blandede by" og her vil der ud fra tre perspektiver blive givet bud på, hvordan udsatte boligområder kan omdannes til byområder med en blanding af funktioner, arkitektur og mennesker. Astrid Bruus Thomsen fra Realdania vil anlægge det bystrategiske perspektiv, mens Claus Bech Danielsen fra Aalborg Universitet vil have det byarkitektoniske som udgangspunkt. Det tredje indlæg står jeg selv for og her er indfaldsvinklen naturligt nok det boligsociale perspektiv, fortæller Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen.

Efter oplæggene, der blandt andet vil beskrive lærerige eksempler, vil udviklingschef Sven Buch fra Himmerland Boligforening styre debatten.

Tilmeld dig "Den blandede By"


Dagen efter er boligforeningen medarrangør af endnu et debatarrangement, denne gang under overskriften "Visioner for fremtidens Aalborg". Her er det rådmand Hans Henrik Henriksen fra Aalborgs by- og landskabsforvaltning, der leverer det indledende oplæg, hvorefter man kan vælge at tage med på en af tre udflugter til Østre Havn, midtbyen og det østlige Aalborg.


- Turen til det østlige Aalborg har fokus på forandringen af et monofunktionelt boligområde til en fortættet, blandet bydel. Undervejs på en gåtur i området deltager en række af de mange involverede aktører og vi runder af med debat i vores Sundheds- og Kvartershus på Fyrkildevej 7, oplyser Ole Nielsen.

Ud over debatarrangementerne bidrager Himmerland Boligforening til dette års arkitekturfestival ved sammen med BL - Danmarks almene boliger at stå for to filmforevisninger.

Tilmeld dig "Visioner for fremtidens Aalborg"
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Himmerland Boligforening anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
Søg dokumenter

Se boliger
sitelist.html