God løsning giver plads til renoveringer

retur

Da regeringen i marts offentliggjorde strategien "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030", indeholdt den et finansieringsforslag, der ville fjerne op mod 20 mia. kr. fra Landsbyggefonden og dermed fra projekter til særdeles påkrævede renoveringer inden for den almene boligsektor generelt. Det var man ikke just vilde med hos Himmerland Boligforening, men nu er direktør Ole Nielsen mere tilfreds:


- Til alt held er det nu lykkedes at skabe et bredt forlig med deltagelse af såvel regeringen som Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Det Radikale Venstre. Vi hilser aftalen meget velkommen, for den betyder, at regeringens forslag er taget af bordet og at Landsbyggefondens midler langt fra bliver berørt i det omfang, der var lagt op til.


Var regeringens finansieringsplan blevet fulgt, ville det ifølge Ole Nielsen i realiteten have betydet en tømning af Landsbyggefondens kasse og dermed et stop for renoveringer uden for de udsatte boligområder, der er omfattet af ghettoplanen


. Det ville for Himmerland Boligforenings vedkommende blandt andet have betydet, at man måtte indstille forarbejdet til omfattende og meget tiltrængte renoveringsprojekter i afdelingerne i Søheltekvarteret i det vestlige Aalborg.

- Nu afsætter aftalen i stedet en ekstra ramme til renoveringer i udsatte områder på 5 mia. kr., ligesom der er 1 mia. kr. til infrastruktur og omkring 500 mio. kr. til nedrivninger. Det er ikke umiddelbart penge, der kan komme os til gode, for vi har ingen ghettoer eller udsatte områder i Himmerland Boligforening. Men ret beset er det centrale for os også, at der ikke bliver rørt ved hovedparten af de mange millioner, som beboerne har sparet op igennem årtier og som vi venter på at få frigivet fra Landsbyggefonden, så vi kan komme i gang med yderligere renoveringsprojekter rundt om i vores mange afdelinger. Der er jo tale om penge, som blandt andre vores medlemmer har indbetalt gennem en lang årrække og som de har en forståelig forventning om, på et tidspunkt kommer - også - dem til gode, siger Ole Nielsen. Og han fortsætter:

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi bakker op om indsatsen mod afvikling af parallelsamfund, men det er ikke ligegyldigt, hvordan det bliver finansieret. Den aftale, der nu er opnået flertal for, lægger op til, at der bliver taget en del midler fra Landsbyggefonden til indsats i de mest udsatte områder. Det er helt, som det skal være. Det er jo blandt andet derfor, vi har fonden. Men når det er sagt, skal der altså også være penge tilbage til at gøre godt med i den resterende del af det almene boligbyggeri - alt det, der ikke er udsatte områder. Og det drejer sig reelt om næsten 90 procent af den samlede almene boligmasse.
Planen nævner, at andelen af almene familieboliger skal bringes ned til 40 procent i boligområder, der fire år i træk har været på den såkaldte ghettoliste. Om det siger Ole Nielsen:

- Intentionen er god, men jeg kan være nervøs for konsekvensen af en stram fortolkning af denne 40 procents-regel. De første 16 boligområder skal allerede i år fremlægge en strategi for, hvordan de frem mod 2030 vil sænke andelen af almene familieboliger til højst 40 procent - og man kan frygte, at der vil vise sig endog meget alvorlige praktiske udfordringer. Der vil i forbindelse med den nødvendige afvikling af familieboliger jo vise sig betydelig behov for genhusning for ikke at tale om nybyggeri af almene boliger andre steder i de kommuner, der bliver berørt. Frem for en firkantet 40 procents-regel bør man arbejde med individuelle planer, der tager hensyn til de ofte meget forskelligartede forhold, der gør sig gældende i det almene boligbyggeri rundt om i landet.

Himmerland Boligforening har i adskillige år været fortalere for blandede boliger og blandede boligområder. Ole Nielsen siger i den forbindelse:
- Det er klart, at forholdene som nævnt er meget forskellige fra by til by med de udfordringer, som beskrives i ghettoplanen. I vores sammenhæng har det imidlertid vist sig, at det er god mening i fortætning, integrering af ejerboliger i områder med mange almene boliger og i nogle tilfælde nedrivning af dele af en afdeling - alt sammen for at sikre en højere grad af blandede boliger med en mere blandet beboersammensætning.  
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Bliv medlem her
- og få fordelene fra i dag

Bliv medlem her

Bliv medlem
- og få fordelene fra i dag

Kun som medlem kan du stå på venteliste - og vælge din drømmebolig mellem vores mere end 7.000 boliger.

Samtidigt må du bruge alle de gode tilbud i Klub Himmerland fra første dag.
 

Himmerland Boligforening anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
Søg dokumenter

Se boliger