Gå til Indhold

Fra ledighed til job i byggeriet

retur

Stor aktivitet på byggepladserne giver betydelig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft - og risiko for mangel på kvalificerede medarbejdere. Det er baggrunden for, at Himmerland Boligforening har engageret sig i projektet "Byg i Nord", hvor ledige gennem afgrænsede forløb bliver tilknyttet et renoveringsarbejde. På den måde får de i praksis erfaring med et job i byggebranchen.

Et af de renoveringsprojekter, hvor vi samarbejder med "Byg i Nord", er Ravnkildevej. Her begyndte 20-årige Mads Bodin 13. marts 2017 i en arbejdsgruppe, der blev sammensat på baggrund af deltagernes motivation, engagement og ønsker om at afprøve muligheder i byggeriet.


Mads Bodin var tydeligvis glad for at gå på arbejde og gennem involvering i et andet byggeprojekt og samarbejde med Tømrerfirmaet Ole Bæk Pedersen ApS var "Byg i Nord"-projektleder Erling Bo Larsen blevet bekendt med, at virksomheden kunne være interesseret i en tømrerlærling.


Henrik Christiansen fra tømrerfirmaet har nu ansat Mads Bodin som lærling og han siger i den forbindelse:


- Mads er en frisk fyr og passer sine opgaver. Vi vil gerne bruge "Byg i Nord", næste gang vi skal ansætte lærlinge, da det foregår på en professionel måde med afklarede og kvalificerede emner - og så går det lynhurtigt.



Mads er en frisk fyr og passer sine opgaver.

Vi vil gerne bruge "Byg i Nord" igen.


Foto og citat: "Byg i Nord"





"Byg i Nord" er iværksat i et samarbejde mellem organisationer og offentlige institutioner, der beskæftiger sig med byggebranchen. For Himmerland Boligforenings vedkommende fungerer ordningen rent praktisk sådan, at de ledige - i hovedsagen dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, unge eller flygtninge - møder op på byggepladsen, hvor de får arbejdstøj og sikkerhedsudstyr. Ud fra den enkeltes erfaring og uddannelse bliver der etableret en arbejdsgruppe ledet af byggeledelsen på projektet. Samtidig bliver det afdækket, om der er et område, der har særlig interesse for den enkelte.


De ledige er typisk i projektet i 8-10 uger, hvor de den første tid går ud som en samlet gruppe, mens de lidt senere i forløbet bliver fordelt til de håndværksområder, der mangler ekstra arbejdskraft. Medlemmerne af en arbejdsgruppe får dermed stiftet nærmere bekendtskab med et eller flere fagområder, som vedkommende kan se sig selv inden for - og de får mulighed for at komme tættere på det ordinære arbejdsmarked.

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger