Blåkildevej til inspiration for resten af Danmark

retur

Ofte er rejsegilder en ganske lokal forestilling, men det var ikke tilfældet, da det gjaldt Blåkildevej i det østlige Aalborg, hvor der fra flere sider blev talt om en kilde til inspiration for resten af landet.


- Sideløbende med renoveringen af vores afdeling på Blåkildevej er private investorer ved at opføre seks punkthuse med ejerboliger i et område, der siden dets etablering i 1970'erne har været domineret af lejeboliger. Private investorer er et særsyn i et almennyttigt boligområde, men her må operationen siges at være succesfuld, for de har valgt at satse et trecifret millionbeløb på at tage aktivt del i en målrettet byomdannelse, siger Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen.

Bent Madsen, der som direktør for BL - Danmarks Almene Boliger deltog i rejsegildet, er ganske enig:


- Jeg bliver helt glad i låget over at stå her. Glad, fordi den nye bydel skrider planmæssigt fremad, og glad fordi projektet beviser, at samspillet mellem private aktører, boligforeningerne og de lokale borgere er nødvendigt for at vende et udsat område. Det her er en inspiration for resten af Danmark, der kæmper med udfordringerne i udsatte områder.

 

Private udlejningsboliger inde blandt de almene boliger på Blåkildevej ganske enkelt er kronen på værket - et flot højdepunkt - når det gælder den udvikling, der er i gang i denne del af Aalborg.



Visualisering fra KPF Arkitekter


Også Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen var fuld af ros til projektet og sagde blandt andet, at de private udlejningsboliger inde blandt de almene boliger på Blåkildevej ganske enkelt er kronen på værket - et flot højdepunkt - når det gælder den udvikling, der er i gang i denne del af Aalborg.


Rasmus Haugaard, der var den, der på vegne af investorkredsen på et meget konkret plan kunne glæde sig over rejsegildet på det første af de privat opførte byggerier på Blåkildevej, kaldte det en fuldbyrdet succes, hvor byen, den almene boligsektor og det private erhvervsliv med forbilledligt samvirke har fået det umulige til at lykkes:


- Da jeg første gang viste projektet til en lokal erhvervsejendomsmægler, fik jeg den krystalklare besked, at det var komplet usælgeligt. I hvert fald ville lokale investorer aldrig kunne formås til at investere her, for Aalborg Øst var og ville forblive det mindst attraktive sted at bo i Aalborg. For få år siden var der kun ganske få, som ville tro, at private investorer ville investere og risikere tæt på en kvart milliard kroner i et byggeri midt i et af Aalborgs historisk vanskeligste områder, men som vi nu kan se, er den bekymring gjort til skamme.


Himmerland Boligforenings renovering på Blåkildevej udgør en tredjedel af det meget omfattende byudviklingsprojekt under den fælles titel "Kildeparken 2020", der samlet repræsenterer en investering på den pæne side 1,5 mia. kr.


 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
OK

Bliv medlem her
- og få fordelene fra i dag

Bliv medlem her

Bliv medlem
- og få fordelene fra i dag

Kun som medlem kan du stå på venteliste - og vælge din drømmebolig mellem vores mere end 7.000 boliger.

Samtidigt må du bruge alle de gode tilbud i Klub Himmerland fra første dag.
 

Himmerland Boligforening anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
Søg dokumenter

Se boliger