Masser af unge i arbejde hos Himmerland Boligforening

retur
Himmerland Boligforening indførte forrige år en politik for lærlinge og elever. Den fastlægger som langsigtet mål, at 10 procent af de ansatte ejendomsfunktionærer skal være lærlinge - men organisationen påtager sig også et ansvar for at give unge inden for en række andre områder praktisk erfaring fra den mangesidede virksomhed.

- Vi har et betydeligt behov for velkvalificerede medarbejdere og derfor er det kun naturligt, at vi involverer os i, at der til stadighed bliver uddannet unge, der har indsigt i vores arbejdsområder, siger Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen.

I alt er der i Himmerland Boligforening 10 ejendomsservicetekniker-elever, 9 studentermedhjælpere, fem uddannelsespraktikanter og tre administrative elever.

To studentermedhjælpere er tilknyttet et boligsocialt projekt, nærmere betegnet en kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet (AAU), der arbejder med bydelsmagasin, layout-opgaver, hjemmeside og Facebook, og en administrationsstuderende fra University College Nordjylland, der har administrative opgaver og hjælper diverse aktiviteter på vej. Dertil kommer tre studentermedhjælpere i administrationen: En sociologistuderende, der udarbejder spørgeskema-undersøgelser og foretager analyser, en økonomistuderende med forskellige assisterende opgaver især i Drift og i Økonomi samt en kommunikationsstuderende, der arbejder med oversættelser til engelsk, korrekturlæsning og opgaver i forbindelse med blandt andet en omfattende intern kommunikation med boligforeningens beboere. Disse tre er alle fra AAU. Dertil kommer et antal studentermedhjælpere i receptionsfunktionen i Sundheds- og Kvartershuset.

- Vi har desuden to uddannelsespraktikanter i vores boligsociale projekt: En kriminologistuderende fra AAU, der skriver opgave om sammenhænge mellem kriminalitetsforebyggelse og fritidsindsats, og en studerende fra Kultur, Kommunikation og Globalisering - ligeledes på AAU - der er koblet på uddannelsen af bydelsfædre. Desuden har vi en uddannelsespraktikant i Aktivitetshuset i Sundparken - det er en socialrådgiverstuderende fra AAU, der er i praktik hos beboerkonsulenten. Endelig er der en uddannelsespraktikant i administrationen, nærmere betegnet en scient.adm.-studerende fra AAU, som foretager undersøgelser og skriver opgave om unge og beboerdemokrati. Endelig har vi en finansbachelor-studerende i administrationen og tre administrative elever, hvor én er placeret i Økonomi, én i Drift og én i IT/support, fortæller Ole Nielsen.


 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 

Himmerland Boligforening anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
Søg dokumenter

Se boliger
sitelist.html