Gå til Indhold

Himmerland holder otte timers indflytningsfest på havnen

retur
Fra fredag tidlig eftermiddag og otte timer frem fejrer Himmerland Boligforening fredag den 19. september 2014, at nybyggeriet Larsen Waterfront på havnen i Aalborg nu er taget endeligt i brug.

- De første studerende flyttede ind allerede omkring årsskiftet, de sidste kom i forbindelse med studiestart i begyndelsen af denne måned og ind imellem har vi fået vores administration på plads i stueetagen af det store byggeri ud mod Limfjorden. Det synes vi, er værd at fejre, så derfor inviterer vi fredag alle interesserede til indflytningsfest på arealerne omkring Larsen Waterfront, oplyser Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen.

Der er sammensat et omfattende musikprogram i dagens anledning og det er alt sammen med gratis adgang. Kl. 14-17 er der Platform 4 Egholm Festival med DJ'er og bands på Kulturfærgen Om:form for anker ud for Larsen Waterfront og kl. 17-19 optræder Shaka Loveless, Djämes Braun, L.I.G.A. og Rasmus Walter på den store scene foran Larsen Waterfront. Derefter er der igen en times tid med Platform 4 Egholm Festival med DJ'er og bands på Kulturfærgen Om:form, inden Peter og de andre kopier entrer den store scene og runder musikprogrammet af kl. 20.

- Nu lever mennesket jo ikke af liflige toner alene, så kl. 14-16 holder vi alternativ fredagsbar med gratis øl eller vand til de første 1.000 gæster og gratis røde pølser til de første 500. Og imens der er gang i baren, sender ANR sit eftermiddagsshow "Den fjerde Limfjordsforbindelse" live fra festen, fortæller Ole Nielsen.

På pladsen ved Larsen Waterfront vil der dagen igennem være indslag fra en række af Himmerland Boligforenings samarbejdspartnere.

Følg de grønne bannere til åbningsfesten mellem Larsen Waterfront og Musikkens Hus.



 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger