Fem virksomheder valgt til renovering af Blåkildevej - første etape af Kildeparken 2020

retur
Himmerland Boligforening har netop holdt licitation på den omfattende renovering af afdelingen på Blåkildevej i det østlige Aalborg og valget er faldet på en kombination af hovedentreprise og storentreprise.

-Det er efter vores vurdering de entrepriseformer, der egner sig bedst til denne renovering. Vi har valgt hovedentreprise for blokkenes vedkommende, mens vi benytter storentreprise, når det gælder gårdhusene, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

For så vidt angår blokkene, kom Arne Andersen Vrå A/S med det billigste bud som hovedentreprenør. Boligforeningen vil derfor indgå aftale med virksomheden, som derefter sammensætter et hold af specialister til løsning af de enkelte dele af renoveringsopgaven.

- Da der ikke er fuld overensstemmelse mellem vores budgetmæssige udgangspunkt og tilbuddet, er det nødvendigt at justere projektet, så det hænger økonomisk sammen. Vi vil dog ikke ud i en egentlig sparerunde, men sikre økonomisk bæredygtighed gennem en række mindre justeringer. På den måde kommer økonomien i den sidste ende til at hænge sammen med den husleje, som vi har meldt ud, da vi i sin tid præsenterede projektet for beboerne, siger Ole Nielsen.

Licitationens forløb giver ikke anledning til at justere på tidsplanen. Det er således stadig forventningen, at der vil kunne tages første spadestik i begyndelsen af november i år.


For gårdhusenes vedkommende har Himmerland Boligforening valgt at samarbejde med fire entreprenører, som man har gode erfaringer fra andre projekter:

- Vi har gennem en længere periode arbejdet med en helhedsplan for de omkring 1.050 boliger på Blåkildevej, Fyrkildevej og Ravnkildevej. Det er et projekt, der går under fællesbetegnelsen "Kildeparken 2020", idet vi sigter efter at være færdige med den samlede renovering om cirka seks år, siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Hensigten med renoveringen af Blåkildevej er at omdanne et byggeri, hvor alle blokke og rækkehuse ligner hinanden, til en ny bydel med forskelligartede uderum samt identitetsskabende og nutidig arkitektur.

- Vi vil skabe sammenhæng i bebyggelsens rum, ved at der i blokenklaven bliver etableret et vejsystem, der binder de enkelte områder sammen og giver nye tilslutninger til Blåkildevej. Der er tale om en markant forandring af uderum mellem blokkene, idet parkering flyttes fra store åbne pladser til et nyt system med gader, stræder, mindre pladser og grønne områder. Det styrker blokområdets bymæssige kvaliteter og forbedrer mulighederne for sociale kontakter og liv mellem husene, fortæller Ole Nielsen.

Det fremtidige Blåkildevej kommer til at bestå af både etageblokke, rækkehuse, etagehuse og punkthuse - et miks af bygningstyper, der ud over stor variation tilfører byggeriet en blandet beboersammensætning, der kan styrke det gode sociale liv.

Se hele pressemeddelelsen her.



 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 

Himmerland Boligforening anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
Søg dokumenter

Se boliger
sitelist.html