Gå til Indhold

Rejsegilde på Liselund i solskin og kulde.

retur
Man kunne have håbet, at vejret viste sig fra en forårsvenlig side, da der fredag den 15. marts 2013 var rejsegilde på Liselund.

Ca. 70 beboere, håndværkere, ansatte og rådgivere trodsede kulden for at komme til rejsegilde. Det var klart vejr og vindstille, men temperaturen holdt sig under frysepunktet.

Traditionen tro var der taler, og traditionerne var netop hovedemnet for første taler, Gert Lykke Gregersen, afdelingsleder for Dansk Boligbyg A/S, som er totalentreprenør på Liselund.

Traditionen med at afholde rejsegilde for håndværkerne er gammel, og at undlade at afholde rejsegildet, har, ifølge overleveringen, betydet, at håndværkerne driller bygherren.

Det sker heldigvis ikke i Liselund. Gert Lykke Gregersen takkede netop håndværkere og Himmerland Boligforening for det gode samarbejde.


Første etape af byggeriet er netop færdiggjort, og selvom første etape som regel tager lidt længere tid end beregnet, fordi alle lige skal ind i alle aspekter af opgaven, så er byggekvaliteten i top.

At byggekvaliteten virkelig er i top, kunne beses efter talerne, da beboer Ester Christiansen åbnede sit nyopførte hjem for beboere og andre nysgerrige.

Efter totalentreprenøren holdt Peter Anker, formand for Himmerlands Boligforening, tale.
Hans indgangsvinkel var meget mere personlig, da hans svigerfar, Himmerlands mangeårige tidligere formand,
H. C. Kjærgaard boede i Liselund med sin familie.

Efter talerne var der, også traditionen tro, pølser til at varme sig på.

Liselund/Filstedvej blev projekteret i 1959 og opført i 1960/61. Efter renoveringsplanerne var en kendsgerning i 2011, blev de to dele opdelt i hver sin afdeling. Filstedvej bliver renoveret, mens det var nødvendigt at genopføre de 69 fritliggende huse i Liselund.

Byggeriet i Liselund indledtes omkring 1. april 2012 og vil beløbe sig til knap 76 mio. kr.


 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger